Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 225Results Per Page: 10 20 50

Bread of heaven, on thee I feed

Author: Josiah Conder Meter: 7.7.7.7.7.7 Appears in 336 hymnals Topics: Advent I The Holy Communion In place of Gloria Used With Tune: BREAD OF HEAVEN

Hark, a thrilling voice is sounding

Author: Edward Caswall, 1814-1878 Meter: 8.7.8.7 Appears in 133 hymnals Topics: Advent I Year A; Advent I Year C Lyrics: 1 Hark, a thrilling voice is sounding; 'Christ is nigh,' it seems to say; 'cast away the dreams of darkness, O ye children of the day.' 2 Wakened by the solemn warning, let the earth-bound soul arise; Christ, her Sun, all ill dispelling, shines upon the morning skies. 3 Lo, the Lamb, so long expected, comes with pardon down from heaven; let us haste, with tears of sorrow, one and all to be forgiven; 4 That when next he comes with glory, and the world is wrapped in fear, with his mercy he may shield us, and with words of love draw near. 5 Honour, glory, might, and blessing to the Father and the Son, with the everlasting Spirit, while eternal ages run. Scripture: Ephesians 5:11 Used With Tune: MERTON Text Sources: Latin

Hvorledes skal jeg møde

Appears in 8 hymnals Topics: Første Søndag i Advent Lyrics: 1 Hvorledes skal jeg møde Og favne dig, min Skat, Du skjønne Morgenrøde Mod al min Jammers Nat? Min Jesu, sig, hvorledes Mit arme Hjerte skal Opsmykkes og beredes Dig til en Brude-Sal. 2 Dit Zion Palmer svinger Til evig Seiers Tegn Og Frydens Tone klinger I Naadens blide Egn; At brede ud din Ære Min Tunge er bered, Og alt mit Liv skal være Din Lov og Kjærlighed. 3 Hvor har du, milde Hjerte, Dog ingen Møie spart, At dæmpe al den Smerte, Som klemte mig saa hart; Da jeg i Mørkheds Sæde Og Satans Rige sad, Da kom du selv, min Glæde, Og gjorde mig saa glad. 4 Jeg laa i Baand og Fængsel, Du førte mig herud; Jeg stod i Spot og Trængsel Da tog du mig til Brud; For mig at saa ophøiet, Du bar min Skam og Brøst, Hvad du saa tungt har pløiet, Er mig en evig Høst. 5 Ei andet fra dit Rige Har draget dig herned, End din den uden Lige Bundløse Kjærlighed, Hvormed du vilde drage Al Verden til dit Bryst, Og vende al dens Plage Til Herlighed og Lyst. 6 Kom, bange Sjæl! at skrive Dig det i Hjertet ind, Lad denne Glæde blive Indtrykt i Sjæl og Sind, At Hjælpen er tilstede, At Jesus selv er her; Han vil dig trøste, glæde Og altid have kjær. 7 Du tør ei heller klage, At du ham ei kan faa, Han kommer selv at tage Dig ud af Jammers Vraa, Han kommer selv, han kommer, At dæmpe al din Ve, Og gjør en liflig Sommer Af al din Trængsels Sne. 8 Lad dig da ei forskrækkes Af dine Synders Tal, Din Jesus de tildækkes Og vist udslette skal; Han kommer fuld af Naade Til arme Synd'res Trøst, Vil dæmpe deres Vaade, Som føle deres Brøst. 9 Lad dig kun ikke true Af Satans List og Mord, Din Jesus kan ham kue, Det koster kun et Ord; Han gaar med dig i Striden Med Konge-magt og Mod, Al Magt mod hans er liden, Og daaner for hans Fod. 10 Han kommer og vil dømme, At give hver sin Del: De Onde Svovel-Strømme, De Gode Himlen hel; Ak kom, vor Sol og Glæde! Kom hent din lille Flok Til Himlens Brudesæde! Saa har den Glæde nok.

Løft op dit Hoved al Christendom

Appears in 1 hymnal Topics: Sekund Søndag i Advent Lyrics: 1 Løft op dit Hoved al Kristendom, Vaag flittig og betænk dig om, Og hør Guds Ord og Lære, Skik deg derefter af al Magt, Vaagn op af Søvne og giv Agt, Om du vil salig være. 2 Tænk paa, at Tiden stunder til, At Herren snarlig komme vil Og gjøre paa Verden en Ende. Det kanst du mærke og vel forstaa Udaf de Tegn, som forud gaa, Som Skriften giver tilkjende. 3 I Sol og Maane Tign er sked, Som Christus sagde, der Alting ved, I Stjerner sammelunde; Stor Banghed ogsaa kommen er Blandt alle Folk baade fjern og nær, Og vi ere selver onde. 4 Havet det stormer og bruser fast, Saa mangt et Skib er der omkast, Folk er og drukned' saa mange, I disse Aar besynderlig, Som vi maa høre jammerlig, Sligt gjør og Folket bange. 5 Orlog og Krig, Tvist og Oprør I mange Lande man ogsaa hør', Som Christus selver spaade, I slig Blodstyrtning og Jammers Nød Omkommer mange i elendig Død, Det er stor Sorrig og Vaade. 6 Et Folk nu mod et andet staar, Et Rige mod et andet gaar, Stæder og Byer deslige, Som pleie at være i stærkt Forbund, De agte nu hverandre ondt, Og monne hverandre svige. 7 Gud straffer og fuld haardelig Med Pestilentse og deslig' I mange Lande og Stæder; Det er endog fuld skarpt et Ris; Thi er den salig og meget vis, Sit Levnet retter og bedrer. 8 Folk agter nu ingen Pønitents; Thi straffer os Gud med Pestilents, Dyrtid og anden Plage, Hunger og Kummer og skarpe Sværd, Som vi ei heller er andet værd, For Synden vi sligt alt have. 9 Christus gav os Abvarsel slig, Lad os betænke det hjertelig, Synden alvorlig fortryde, At han vil være os naadelig Og ikke med de Ugudelig' Evindelig os forskyde. 10 Forgange skal baade Himmel og Jord, Aldrig forganger Guds hellige Ord, Det vil evindelig blive; Thi lader os ret af Hjertens Grund Det hOre og gjemme i allenstund, At vi maa evig leve.

Dage komme, Tider skride

Author: M. B. Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Anden Søndag i Advent Til Hoimesse Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesu, beed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tender Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Rek imod os begge Hænder!

Creator of the stars of night

Author: J. M. Neale Meter: 8.8.8.8 Appears in 91 hymnals Topics: Advent I Evening Prayer Closing Used With Tune: BRESLAU Text Sources: Latin, 9th cent.; Hymnal Version, 1940

Er Gud for mig, saa træde

Author: Paul Gerhardt; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tredje Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Fjerde Søndag I Advent Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig, hvad der vil, imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvile sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Han gjør mig smuk og sin, Men vilde han ei være Den milde Frelser min, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Et til Grunde I Vredens dybe Aa. 5 Han, han har rent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Syndeskyld aftvættet Med sit uskyldig' Blod; Til ham i Troen kommen, Et freidigt Mod jeg faar, Og frygter ei for Dommen, Som over Synden gaar. 6 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, For driver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjæle-Magt. 7 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sans forstaa, Kan Gud dog overvinde, Som ser sin Lyst derpaa. 8 Hans Aand til Sjælen taler Saa mangt et Trøstens Ord, Hvorledes Gud husvaler Og hjælper, den, som tror; Hvor sødt er Himmerige Gud sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 9 Der er for Guds Udvalgte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Skal jeg med Taarer væde Min Vei i Verdens Land, Min Jesus Lys og Glæde Det alt forsøde kan. 10 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesus mig skal true, Det Baand er alt for stærkt. 11 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesangen klinger Ved naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Min Jesus straaler frem, Og al min Sang den tyder, At Himlen er mit Hjem.

O syndig Flok, hvo er det, som

Appears in 5 hymnals Topics: Fjerde Søndag i Advent Til Høimesse Lyrics: 1 O syndig Flok, hvo er det, som I ørken paa dig kalder? Giv Agt derpaa, og tænk dig om, Før du for Døden falder! Vend om, vend om fra Verdens Sind Din syndig Lyst at Bryde, Saa sandt du vil i Himlen ind, Og evig Glæde nyde, Lad Bedrings Taarer flyde! 2 Hans Røst endnu som Tordenbrand Den sikre Hob skal skrække; Dem lyner in di Syndens Stand, Den døde Flok at vække; Vend om, saa skal du Naade faa, Saa vil Gud dig modtage, Saa skal din Synde-Nat forgaa, Og Troens Lys opdage, Saa skal du Livet smage! 3 Og ligger det paa Hjertet svart, Hvad I har handlet ilde, Saa skynder eder, kommer snart Til Naadens søde Kilde! Guds Lam er her, som ene bar Den hele Verdens Synder, At al dens Sag er god og klar, Som sig til ham kun skynder; Hans Ord det klart forkynder. 4 Saa vend da om i samme Stund Og giv din Gud dog Ære; Begræd din Synd af Hjertens Grund, Da vil han naadig være. Ja, hvor livsalig, mild og blid Vil han din Sjæl annamme! Men skynd dig snart i Naadens Tid, Thi bruges ei din samme, Guds Dom dig haardt vil ramme.

Vær i Korset tro og stille

Author: Benj. Prætorius; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tredje Søndag I Advent Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Tredje Søndag i Advent Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig led, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed! Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik! Da fra ham du vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, (Fast paa Jesus kan du lide) At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men arbeider alle Dage Til din Jesus at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Næste og isteden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Tænk, Gud vil din synd tilgive! Saadan maa du ogsaa blive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve. Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme, Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Det er dog saa kort en Dvale, Og saa stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp, Lad det bide, lad det brænde, Koste blodig Sved og Damp; Al vor Trængsel er dog her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 I Guds Navn saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast', Som i Korset stødig stod, Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive.

Den gamle Adams Sind

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tredie Søndag i Advent Til Aftensang Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesum faa. 2 At tro paa Jesum og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man en Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er skeet, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesum evig se!