Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 81 - 90 of 225Results Per Page: 10 20 50

Vaagn op, du som sover, stat up fra de Døde

Appears in 4 hymnals Topics: Første Søndag i Advent Til Aftensang Lyrics: 1 Vaagn op, du, som sover, staa op fra de Døde, Krist lyser for dig! Op, fer du ei Dagen, dens Straaler at gløde Af Miskundhed rig! Nu sov ikke længer, Snart over dig hænger En fortere Nat, Om sluks du ei favner din Skat. 2 I Jorderigs Dale, hvor Taagerne hænge, Og Kinden er vaad, Der lyder saa mange de sørgende Strenge Af Suk og af Graad; Af, hør disse Toner Om Syndens Forsoner, Om Seier og Fred! Vor Herre er kommen herned! 3 I Jorderigs Dale, hvor Tornerne saare, Er tungsomt at gaa, Der længes saa mange med gr…dende Taare, Til Freden at faa. Nu stanse du Taaren, Gud Glæde med Vaaren I Kristo vi har, Stat op, du som sover, vær snar! 4 Oplad dine Øine, og løft dem til Himlen, Se nu er det Dag! O, glæd dig som Barnet, og bland dig i Vrimlen, Og Herren modtag! Hvor Synderne tynge, I Dagningen synge, Som Fuglen i Skov, De ventende Sjæle Guds Lov. 5 Ja Gud være lovet for Dagen, som skinner Fra Himmelen ned! Nu Sandheden, Veien og Livet jeg finder, Og vandrer med Fred. Lys for os, o Kriste! Lad aldrig os miste Dit lebende Spor, Din Naades det lysende Ord!

Jeg veed at evigt Himmerig

Appears in 4 hymnals Topics: Anden Søndag I Advent Til Høimesse Lyrics: 1 Jeg veed et evigt Himmerig, Som ei med Guld det røde Er tjeldet ud saa prydelig, Men med Guds Ord bet søde. 2 Derudi bor min Jesus Krist, Som er Guds Søn den fromme, Min Festermand, mig venter vist, Og beder til sig komme. 3 En Pillegrim er jeg forsand, Men Reise maa jeg ende, Herfra og til mit Fædreland, Mig kan ei bedre hænde. 4 Jeg fattig hid til Verden kom, Saa ringe var min Stamme, Gaar herfra ud med Haanden tom, Mig følger Død hin gramme. 5 Dog er jeg vis, at denne Krop I Døden ei skal blive, Men skal ved Guds Søns Kraft staa op, Han vil mig Glæden give. 6 Da fanger jeg, det er min Tro, Som her leed megen Plage, For Sorg og Strid Guds Fred og Ro I alle mine Dage. 7 Jeg skilles fra al Usseldom Paa denne Jordens Tue, Min Herre Jesus raaber: Kom! Du tør slet ikke grue. 8 Jeg dig forløste med mit Blod, Og elskte dig af Hjerte, Vær du derfore kun ved godt Mod, Jeg døve vil din Smerte! 9 Har du mig kjær, min Hjertens Skat, Hvi vil du dig saa krænke? Thi paa din Synd, som er forladt, Jeg aldrig meer vil tænke. 10 Naar Verden al som Flyvesand Med Guld og Glæde viger, Da staar jeg hos din høire Haand, Den Ven, dig aldrig sviger. 11 Thi lader os i Evighed Gud takke allesammen For hans den store Miskundhed Ved Jesus Kristum! Amen.

O Gud, du fromme Gud

Author: Birg. Kaas; J. Heermann Appears in 7 hymnals Topics: Første Søndag i Advent Til Hoimesse; Tredie Søndag i Advent Til Aftensang Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, Du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, Af dig vi al ting have. Mit Legem Helbred giv, Og giv mig dertil med En ubesmittet Sjæl, Og god Samvittighed! 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg findes tro, Gjør altid Ret og Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, At det maa lykkes vel! 3 Hjælp, at jeg taler saa, At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Mig ud af Munden fare; Lad mig min Fiende Godt Af ganske Hjerte te, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at se! 4 Lad mig og med enhver I Fred og Venskab blive, Og unde alle vel; Vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At intet blandes maa Med Uretfærdighed! 5 Skal jeg i Verden her Maaske end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn Jeg lægges i min Grav! 6 Lad mig paa Kristi Død I Naade herfra skilles, Tag Sjælen op til dig, I Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum Hos fromme Kristne und, At det maa hvile stilt Hos dem til sidste Stund! 7 Naar du de Døde skal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrekke, Din Røst mig hore lad, Opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort Til de Udvaltes Sted! Used With Tune: [O Gud, du fromme Gud]

I Kristne, I, som kaldes vil

Author: Kingo Appears in 4 hymnals Topics: Fjerde Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Fjerde Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 I Kristne, I, som kaldes vil Guds Børn, o ser alvorlig til, At I Gud Faders Vilje gjør Og lever, som det eder bør, Ja, hvor I er, og hvor I bor, Da gaa i Jesu Fodespor! 2 O tænker paa hans Kjærlighed, Og hvad for eders Skyld han led! Han elsked eder til sin Grav, Og villig sig i Døden gav Sin Fader til saa sød en Lugt, Og eder til en salig Frugt. 3 Aflægger Horeri og Skam, al Gjerrighed og Verdens Bram, Lad slem, letfærdig Snak ei gaa Af eders Mund, men agter paa, At Aand og Mund opfyldes kan Med Hjertens Tak og god Forstand. 4 Vil nogen eder virke paa Med sledske Ord, at I skal gaa Paa Syndens brede, baned Vei, Da værer hans Staldbrødre ei, Thi derfor gaar Guds Bredes Ild Udover dem, som fare vild. 5 I gik i Mørket længe før, Men nu er Lysets store Dør For eder udi Gud lukt op, Forlader derfor Mørkets Trop, Og udi Lyset vandrer saa, Som Lysets Børn det sømme maa! 6 Lad altid Aandens Frugter se, Som sig udi al Godhed te, Ja udi al Retfærdighed Og Sandhed sig at tyde veed, Saa skal I Ærens Krone faa, Og ind i Lysets Bolig gaa!

Hvo vil med til Himmerige?

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tredje Søndag I Advent Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium Lyrics: 1 Hvo vil med til Himmerige? Kommer, Jesus raaber nu, Kommer Fattige og Rige, Vender Hjerte, Sind og Hu Fra den arme Verden bort! Tiden er herefter kort, Her er mere at bestille End med Verdens Lyst at spille. 2 Har I drevet eders Dage Hen i Synd og Sikkerhed, Hvad vil det for Ende tage? Det gaar jo til Helved ned. Vender om, og søger Raad I en Hjertens Bedrings-Graad! Søger udi saadan Smerte Jesus ret af ganske Hjerte! 3 Dermed vandrer andeledes End den store Verdens Flok! Her skal kjæmpes, her skal bedes, Sagen er jo vigtig nok; Hver en Lyst skal gribes fat, Som sig fast hos dig har sat, At den aldrig, aldrig mere Over Sjælen skal regjere. 4 Jesu Fodspor er alene Vei til Himlens Herlighed, Og hvo dette ei vil mene, Han af Gudsfrygt intet veed, Al hans Kunst og Visdoms Vei, Al hans Gjerning duer ei; Vil man Vei til Himlen vide, Da maa Verden først til Side. 5 Du maa vride dig og vende Her saa længe som du vil, Syndens Lyst maa have Ende, Ellers er Guds Naade spildt. Siger du, du veed det grant, Hvo der kunde kun saa sandt! Hen til Gud, om Kraft at bede, Han til Hjælpen straks er rede. 6 Kjender du, at det er nødigt Ret at bruge Naadens Tid, Og dog agter overflødigt Nu at bruge al din Flid, Saa er det Bevis kun paa, At du ei for Satan maa; Vil du da din Fiende lyde, Og det evigt hart fortryde? 7 Op, I Kristne, ser dog eder Ret i denne Verden for! Vaager, sukker, banker, leder Efter Jesu rette Spor! Gaar i denne Verden frem, Som det ret kan sømme dem, Der hvert Øieblik med Glæde Færdig staar for Dom at træde! 8 Op, I Kristne, samler Kræfter, Fatter Mod i Barm og Bryst, Ret at følge Jesus efter, Ret at følge ham med Lyst! Holder eder til ham nær, Faar ham altid mere kjær, Elsker trolig eders Næste, Søger alt hverandres Bedste! 9 Kjender eders store Vaade I en grundig Ydmyghed! I vor Herres Jesu Naade Sænker eder ganske ned! Lægger uophørlig Vind Paa at have Jesu Sind, Hvad han gjorde, gjører efter! Han skal give Mod og Kræfter. 10 Er det ikke Tid at vandre? Evigheden er os nær; Beder! stræver med hverandre At formane hver især! Hid, I Store, hid I Smaa! Tager Jesu Kors kun paa! Følger alle, ingen svige, Hvo der vil til Himmerige!

Velsignet være mig hver Gang

Author: Joh. N. Brun Appears in 4 hymnals Topics: Første Søndag i Advent Til Høimesse Lyrics: Velsignet være mig hver Gang, Jeg dette Aar skal træde I Zion frem med Bøn og Sang! Gud hellige min Glæde! Mit aabne Hjerte give Rum For Rigets Evangelium, Min tændte Lampe brænde, Saa jeg at møde færdig staar Til Seier-Kirkens Jubelaar, Naar Naadens Aar har Ende!

Taalmodighed behøves

Author: P. Gerhardt; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Anden Søndag i Advent Til Aftensang Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haab de skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal. Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Kristen være, Men i sin gode Mag. Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Taalmodigheden gives Af Gud den Helligaand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmel-Gjest Formilder al vor Plage, Og vender Kjødets Klage Til Aandens Fryde-Fest. 4 Taalmodigheden tendes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, Saa Hjertet al sin Sorg Ham trøstig overlader, Og raaber: Abba Fader, Du er vor faste Borg! 5 Taalmodigheden helder Sig op til Korsets Fod, Naar Fristeren sig melder, Hun mister ei sit Mod, Ei! tænker hun, hvad vil Den knuste Orm gjøre, Traads, om han mig kan røre, Jeg hører Jesum til! 6 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker Herrens Vilje Dog aldrig ilde sker; Hun siger: lad det gaa! Hvem kan ham Veien sperre, Er han dog Husets Herre, Hans Vilje gjelde maa. 7 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud! Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal mit Bedste ramme, Jeg slaar min Lid dertil. 8 Taalmodgihed kan bie, Og bliver Tiden lang, Hun lindrer Sjælens Svie Og trøstes ved en Gang I Ordets Urtegaard, Der sagtner hendes Sukke, Der kan hun Urter plukke For alle sine Saar. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Om Nøden daglig stiger, Og alting bliver fort, Vær sterk! hun raaber blot, Med Gud jeg al Ting vover, Og ham i Korset lover, Saa smager det dog godt. 10 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegreen i Haand, Hun Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 11 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud. Gud, giv Taalmodighed Mig følger til det Sidste, Til mine Øine briste, Og jeg gaar bort i Fred!

O min Sjæl, du gaar og vanker

Author: Ambr. Stub Appears in 4 hymnals Topics: Anden Søndag i Advent Til Hoimesse Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pillegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Siig mig dog, hvad er vel dette Tabernakels jordisk' Hus? Siig mig dog, tør nogen sette Lid paa smuldret Leer og Grus? Dette ældes, Dette feldes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hiin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Traads al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør, der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem!

Hvor lystelig og yndig

Author: Brorson; J. W. Petersen Appears in 6 hymnals Topics: Første Søndag i Advent Til Aftensang Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med meer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beeske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Leed Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristo fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paa ny; Hans Aand vil Hjertet sette I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed.

Driftig nu, mit bange Hjerte

Author: H. A. Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Anden Søndag i Advent Til Aftensang; Fjerde Søndag i Advent Til Hoimesse Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesum ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og sterke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Settes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesu! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet, end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smerte Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Siig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesu, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Sterke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge.