1 Min Sjæl og Aand, opmuntre dig,
At se hen ind i Himmerig.
Hvor Jesus han opstiger!
Viis hannem hvad du mest attraar,
Og se, du Troens Vinger faar,
Hvormed du efter higer
Og i den Glæde kiger!

2 Den Sky, som ham fra Øine tog,
Den følger jeg, og tænker dog,
Den skal ham ei bedække,
Jeg jo maa trænge til ham ind
I Tro, i Haab, i Sjæl og Sind,
Han skal mig Haanden rekke,
Min Andagt at opvække.

3 I hvideklædte Vidner, som
Stod hos, der til sin Herredom
Min Jesus mon opfare,
I minde mig, jeg op skal staa,
Og frem i hvide Klæder gaa,
Naar han mig vil forklare
Blandt Himlens Engleskare.

4 Til Himlen for mit Hoved hjem,
Og jeg, som er hans Legems Lem,
Vil glad i Aanden være,
At jeg og engang komme kan
Til det forjætted' Himlens Land,
Min Kron' og Krans at bære,
I evig Fryd og Ære.

5 Jeg veed og i mig Hjerte tror,
At som han op til Himmels for,
Han saa igjen skal komme.
O kom da, søde Jesu, kom
Og aabne Himlens Helligdom
For alle dine Fromme!
O, gid den Tid var omme!

6 O Verden, hav da gode Nat!
I Himlen er min Sjæle-Skat
Jeg vil fra Jorden hige;
Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei
Skal hindre mig oppaa min Vei;
Farvel vil jeg dig sige,
Kom, søde Himmerige!