O hoved høit forhaanet

1 O Hoved, høit forhaanet
Med blodig Saar og Ve!
O Hoved tornekronet
Til Smerte, Spot og Spe!
O Hoved, som har været
Tilbedet idelig,
Men nu saa høit vanæret,
Vær hilfet hjertelig!

2 Hvo turde saa bespytte
Det Ædle Aasyns Pragt,
For hvilket sig maa flytte
Med Frygt al Verdens Magt?
Hvo har de blege Kinder,
De Øines Deilighed,
Hvis Lige man ei finder,
Saa skammelig tilred?

3 Min Jesus! du er saaret
For mine Synder saa,
Jeg burde have baaret
Den Straf, som paa dig laa.
Se hid! her staar jeg Arme,
Fordømt til Vrednes Ris–
Dig over mig forbarme,
Dit Naade-Glimt mig vis!

4 O, vil du kjendes ved mig!
Min Hyrde, se dit Faar!
O, favn mig, styrk mig, led mig,
Saa ussel som jeg staar!
Din Mund har mig husvalet,
Din Bøn for mig du bad,
Din Aand har til mig talet
Og gjort mig hjerteglad.

5 Jeg vil mig ei begive
Fra dig: tag mig ved Haand!
Hos dig jeg fast vil blive,
Naar du opgi'r din Aand;
Naar du aldeles blegner
I sidste Nød og Død,
Jeg da mig dig tilegner
Og favner i mit Skjød.

6 Jeg takker dig af Hjerte,
Af ganske Sind og Sjæl,
Min Frelser, for din Smerte,
Du mente det saa vel,
Lad mig, o Jesus Kriste,
Ved Troen holde mig,
Naar Øinene vil briste,
Da lad mig dø i dig.

7 Naar jeg herfra skal vige,
Da vig du ei fra mig!
Og naar jeg ned skal stige
I Graven, vis mig dig!
Træd frem, saa snart mit Hjerte
Er klemt i Dødsens Nød,
Forkort min Angst og Smerte
For din den haarde Død.

8 Vær, du mit Skjold og Bue,
Naar jeg min Afsked ta'r,
Lad mig dit Aasyn skue,
Som det paa Korset var!
Jeg derved Seier vinder;
I Troen, som sig bør,
Dig til mit Hjerte binder:
Vel den, saaledes dør!


Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #333