Jeg veed en Vei, saa fuld af Trængsel

1 Jeg veed en Vei, saa fuld af Trængsel,
En Taarevei saa tung og trang;
Men henad Veien lyder Sang
Om Troens Kamp og Himlens Længsel;
Det er den Vei, de Kristne gaa
For Livsens Krone at opnaa
Igjennem Kamp og Trængsel.

2 Jeg veed en Ven, som til mig smiler,
Naar jeg er stedt i Sorg og Nød;
Han sviger ei i Liv og Død;
I Stormen ved hans Bryst jeg hviler;
En Ven saa mægtig og saa skjøn,
Den deiligste af Adams Kjøn,
En Ven, som aldrig sviger.

3 Jeg veed en Dragt, mod hvilken blegner
Al Verdens Pragt og Herlighed,
Som hver en synder smykkes med,
Naar Gud ham sønnens Blod tilregner;
En Bryllupsklædning ren og prud,
Som skjuler Synderne for Gud,
En Dragt for Brudeskaren.

4 Jeg veed en Stund, naar bud der kommer
Om Hvile efter Dagens Strid,
Da byttes Verdens Vintertid
Med Evighedens glade Sommer;
Da foldes Blomsterknoppen ud,
Og Rosen blomstrer sjønt hos Gud,
Da har den sprængt set Fængsel.

5 Jeg veed et Hjem, hvor Børneskaren
Fra alle Kanter samles skal,
Det er den lyse Himmelsal,
Til hvilken Kristus er opfaren,
Der samles de fra Øst og Vest,
fra Nord og Syd til Bryllupsfest,
Og Glæden faar ei Ende.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #698