Her ser jeg ne da et Lam at gaa

1 Her ser jeg da et Lam at gaa,
Som sig til Døden skynder,
Et taaligt Lam, som bærer paa
Al Verdens Sorg og Synder;
Til Offerstedet staar hans Hu,
Han siger: Se, her staar jeg nu
For Adams Æt at stride!
Man viser alle Piner frem;
Han svarer: Gjerne! hvert et Lam
Er færdig tl at lide.

2 Det Lam er Herren stor og sterk,
Med Adams Æt forbunden,
Som Gud til vort Forløsnings-Verk
Har ene dygtig funden.
Gak hen, min kjære Søn, og lid
For dem, som indtil evig Tid
Min Vrede skulde smage!
Den Straf er grusom ud at staa,
Men Verdens Frelse staar derpaa,
Vil du dig den paatage?

3 Ja Fader, ja af Hjertens Grund,
Lad ske, som du vil skikke,
Lad komme kun den bitre Stund,
Jeg Dødens Kalk vil drikke!
Hvo vidste før slig Kjærlighed.
Saa høi, saa dyb, saa lang, saa bred.
At tænke eller sige!
O Kjærlighed, o Himmel-Glød!
Du fører den til Kors og Død,
Som eier Himmerige!

4 Paa Korsets Træ de pinte ham
Med Nagler og med Spyde,
Hvor saa man da det Offer-Lam
Udi sit Blod at flyde!
Hvor saa man da hans Hjerte slaa,
Hans Kinder blege, Læber blaa,
Hans Hoved sig at helde!
Guds lam, hvorledes skal jeg dig
For saa ret ubegribelig
En Kjærlighed gjengjelde?

5 Mit Hjerte vil jeg Dag og Nat
Med Længsel til dig vende,
Hver Time vil jeg dig, min Skat,
I Kjærlighed omspende,
Du være skal mit HjertesLyst,
Og naar det brister i mit Bryst,
Skal du mit Hjerte blive;
I dig jeg ene roser mig,
Alt Mit det vil jeg evig dig
Til Eiendom hengive.

6 Din Liflighed med Glædesang
Jeg Dag og Nat vil ære,
Og til mit sidste Aandefang
Dig fuldt opofret være;
Hver Tanke, Ord og Gjerning skal
I dine Fodspors dybe
Dal Som stille Bekke rinde,
Og alt det, du mod mig har gjort,
Jeg vil i Hjertet prente stort,
Din Død til evigt Minde.

7 Mit Hjerte skal en Rosendal
Og Skattekammer hede,
Den største Skat en Himmelsal
Derinde vil berede.
Bort Perlepragt og gylden Skat,
Som skinner kun i Verdens nat,
Jeg har en bedre funden!
Den Skat, jet have vil og faar,
Er den, som er af Jesu Saar
Og aabne Side runden.

8 Den skal jeg ogsaa al min Tid
Mig føre ret til Nytte,
Den skal mig gjøre stærk i Strid,
I Farlighed mig skytte,
I Sorgen give Harpespil,
Og naar mig intet smage vil,
Skal den min Mann blive,
Min Vin, naar jeg af Tørst er mat;
Naar jeg er ene og forladt,
Mig Tiden sødt fordrive.

9 Mit Liv det er i Jesu Blod,
Traads alle Dødens Pile;
Gaar hele Verden mig imod,
Jeg deri har min Hvile;
Det lindrer alle Sjæle-Saar,
Forfrisker Modet naar jeg gaar
Beklemt med svare Tanker;
Naar mange Plagers Hvirvelvind
Forvirre vil mit bange Sind,
Da er hans Blod mit Anker.

10 Hans Blod mit Purpur være skal,
Naar jeg engang faar træde
Fra denne Verdens Jammerdal
Til evig Fryd og Glæde,
Min Krone i Guds Himmelsal,
Naar jeg som Solen skinne skal;
Alt hvad mig skjænket bliver
Den Dag, jeg skal for Thronen gaa,
Og Brud ved Jesu Side staa,
Det alt hans Blod mig giver.