Du Hovudsmann, aa du var sæl!

1 Du Hovudsmann, aa du var sæl!
Godt Lov du heve vunnet:
"So stor ei Tru i Israle
Eg aldri hve funnet!"

2 So segjer Sannings eigen Munn,
Som ingen Mann vil svika,
Som ser til Hjartans løynde Grunn
Og aldri Lygn kann lika.

3 Den Hovudsmann av Heidningburd,
Som seg til Jesus vende,
Hans Tru vart vidt i Verdi spurd
Og kjend til Heimsens Ende.

4 Kvat gjorde daa hans Tru so stor,
At ho i Verdi lyste?
I Daudens Nand til Krist han for
Og ingen Tvihug hyste.

5 Hans Tru er stor, avdi han er
So arm i eigne Tankar
Og so til deg vaar Frelsar, fer;
Der trygt han kastar Ankar.

6 Han ikkje trur seg verdug til,
At du hans Hus skal gjesta.
Men naar eit ord du segja vil,
Paa det han Tru vil festa.

7 Han trur, eit ord ifraa din Munn
Kann sott og Daube jaga,
Som han sin Tenar kvar ei Stund
Kann lett til Lydnad aga.

8 Den Tru, som Herren kallar stor
Og vil med Lov ord prisa,
Det er den Tryggja paa hans Ord,
Som inkje av kann visa.

9 Aa Jesus, giv meg denne Tru,
Som ie fraa deg kann vika,
Som byggjer yver Dauben Bru
Og aldri vil meg svika!

10 Naar Sorg og sy kja her fell paa,
Lat Trui aldri tvila,
Men gjenom sjølve Dauden sjaa
Di Aasyn til meg smila!

Source: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg: Kirkesalmeboger og Almedigter af Biskop J. N. Skaar, med 79 portræter, og Kirkemusiker og Kirkemusik... #668