1 Befal du dine Veie
Og al din Hjertesorg
Til hans trofaste Pleie,
Som bor i Himlens Borg!
Han, som kan Stormen binde
Og lede Bølgen glaa,
Han kan og Veien finde,
Hvorpaa din Fod kan gaa.
2 Paa Herren maa du agte,
Hvis det dig vel skal gaa.
Hans Gjerning du betragte,
Hvis din skal vel bestaa.
Ved Sorg og selvvalgt Plage
Du Intet retter ud;
Thi Intet kan du tage,
Alt kan du faa af Gud.
3 Din Trofasthed og Naade,
O Fader, ved og ser,
Hvad skade kan og baade
Det skrøbelige Ler.
Og hvad du har for Øie,
Det sker, o st"rke Gud!
Og Alting sig maa føie
Dit Raad at føre ud.
4 Vei har du alle steder,
Dig Midler sattes ei,
Kin Naade du udspreder,
Kun Lys er al din Vei;
Din Gjerning kan ei hvile,
Ei standses kan dit Fjed,
Naar du til os vil ile
Med Hjælp og Bistand ned.
5 Om alle Helvedmagter
Her trodse og modstaa,
det du for Intet agter,
Vil ei tilbage gaa.
Hvo kan mod dig vel stande,
Som slynger Lynets Pil?
Hvo vover at forbande,
Naar du velsigne vil?
6 Saa haab da, haab mit Hjerte!
Vær trøstig, uforsagt!
Gud snart kan al din Smerte
Borttage ved sin magt.
Vent kun til Tiden kommer,
Da han vil Hjælp bete,
Da skal hans blide Sommer
Du snart med Glæde se!
7 Op, op mit arme Hjerte,
Sig Sorgen nu god Nat,
Lad fare kun den Smerte,
Dig tynger og gjør mat!
Du er dog ei den Herre,
Som Alting raade skal,
gud monne Sceptret b"re,
Han styrer Alting vel.
8 Ham, Ham du lade raade,
Han er en Konge vis!
Du love vil hans Naade
Og sjunge høit hans Pris,
Naar han ved sit det store
Og underfulde Naad
Aftørre vil din Taare
Og standse al din Graad.
9 Maaske han noget bier,
Før klart han viser sig,
Og til dit Raad han tier,
Som hørte han ei dig,
Ja i din bitre Pine
Maaske dig synes kan,
At han forglemmer Sine,
Som bo i Smertens Land.
10 Men, hvis han nu mon finde,
At du ham bliver tro,
Skal snart din Angest svinde
Og skiftes om til Ro;
Naar midst du selv det tænker,
Han løser Hjertets Baand
Og bryder selv de Lænker,
Som trykke tungt din Aand.
11 O Herre, gjør en Ende
Paa al vor sorg og Nød,
Din Styrke du os sende,
Og tag indtil vor DOd
I din trofaste Pleie
Vort legem, Sjæl og Sind,
Da føre vore Veie
Os vist i Himlen ind!
Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #113
Paul Gerhardt (b. Gräfenheinichen, Saxony, Germany, 1607; d. Lubben, Germany, 1676), famous author of Lutheran evangelical hymns, studied theology and hymnody at the University of Wittenberg and then was a tutor in Berlin, where he became friends with Johann Crüger. He served the Lutheran parish of Mittenwalde near Berlin (1651-1657) and the great St. Nicholas' Church in Berlin (1657-1666). Friederich William, the Calvinist elector, had issued an edict that forbade the various Protestant groups to fight each other. Although Gerhardt did not want strife between the churches, he refused to comply with the edict because he thought it opposed the Lutheran "Formula of Concord," which condemned some Calvinist doctrines. Consequently, he was r… Go to person page >
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files