Af Adams fald er plat fordærv'd

Representative Text

1 Af Adams Fald er plat fordærv'd
Al der Natur og Sinde,
Den Synds Forgift er paa os arv't,
At vi maa plat forsvinde
Uden Christi Trøst,
Der os forløst
Har fra den store Skabe,
Der i Adam
Paa Alle kom,
Guds Vrede paa os lagde.

2 Thi Ormen Eva har forradt,
At hun er slet affalden
Fra guds Ord og har dit forsmaa't
Og dermed paa os alle
Kom evig Død,
Saa stor en Nød,
At Gud os vilde give
sin kjære Søn
Den Naadens Thron;,
At vi i ham maatte leve.

3 Som os nu har den gamle Adam
Med sin Synd alle fordærvet,
Saa har Christus, vor Frelsemand,
Guds Venskab os forhvervet,
Og som vi alle af Adams Fald
Den evige Død har arvet
Saa haver gud
Med Christi Død
Det alt fornyet og færdet.

4 Thi os nu Gud sin Søn har skjænkt,
Da vi hans Fiender vare,
Han blev for os paa Korset hængt,
Mon' saa til Himmels fare,
Dermed han fried'
Fra Dødens Kvid'
Os alle, om vor Tro stedes
Paa ham alen',
Gud sOrd det ren',
Hvo vi for Døden ræddes?

5 Han er den rette
Vei, Lys og Port,
Han er Sandhed og livet,
Gud Faders Raad og evige Ord,
Som han os haver givet,
Derpaa vi os Altid med Trods
Maa visselig forlade,
At Ingen kan
Os af hans Haand
Med Vold eller Magt udtage.

6 Fra Gud vel langt det Menneske er,
Fra Salighed og Glæde,
Der Søger Trøst hos Mennesker
Og ei hos Gud vor Herre:
Hvo anden Trøst end Jesum Christ
Vil i sit Hjerte sætte,
Han er paa Stand
I Djævelens Haand
Og lader sig snart forskrække.

7 Men hvo, som haaber og tror paa Gud,
Han bliver tryg i sande;
Thi paa fast Klippe han har bygt,
Endog paa ham mon komme
Modgang og Nød,
Dog er ei set
Det Menneske at falde,
der har sin TrOst
Til Jesum Christ,
Han hjælper jo den alle.

8 Saa beder jeg nu af Hjertens Grund,
Du ei fra mig borttager
Dit hellige Ord udaf min Mund,
At mig min synd ei skader,
Der i mig bor;
Jeg dig vel tror,
Du haver saa godt et Nygte,
At hvo til dig
Kan give sig,
Han tør ei Døden frygte.

9 Dit hellige Ord det viser os ret,
Saa vi kunne ei vildfare,
Hvor det kan faa i Hjertet Sted,
Det skinner strax aabenbare.
Med al Godhed
Beviser sig
Den ædele Guds Gave,
Den Helligaand
Regjerer dem,
Der Haab til Gud ene have.

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #367

All representative texts • Compare texts ^ top

Author: Lazarus Spengler

Spengler, Lazarus, was the 9th of the 21 children of Georg Spengler and Agnes his wife, and was born March 13,1479, at Nürnberg, where his father was clerk of the Imperial court of Justice (Landgerichtschreiber). He entered the University of Leipzig in 1494; but on the death of his father on Dec. 27, 1496, he returned to Nürnberg, obtained a position in the town clerk's office, in 1507 became himself town clerk (Raths Syndikus), and in 1516 also Rathsherr. When Luther was passing through Nürnberg, in 1518, on his way to Augsburg, Spengler made his acquaintance. He warmly espoused the Reformation doctrines, published in 1519 his Schutzre in Luther's favour, and himself became one of the leaders in the Reformation work at Nürnberg. He was… Go to person page >

^ top