Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 4 of 4Results Per Page: 10 20 50

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: Johann Scrader; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #274 (1919) Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesus Kristus havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja, før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Topics: Second Sunday in Lent; Tredje Søndag i Advent Til Høimesse; Third Sunday in Advent; Third Sunday in Advent; Søndag Seksagesima Til Høimesse; Søndag Seksagesima Til Aftengudstjeneste; Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday; Tredje Søndag I Faste Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Third Sunday in Lent; Syttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Ansegtelse og Trøst; Occupation and Comfort; Kamp og Seier; Struggle and Victory; Kors og Trængsel; Cross and Tribulation; Selvfornedrelse; Self Debasement; Anden Søndag i Faste Til Høimesse; Tredje Søndag I Advent Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium Languages: Norwegian

O Gud, Forstanden fatter ei

Hymnal: Kirkesalmebog #274 (1893) Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordeel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Deel og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesu Kristo havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Korsets Gavn Languages: Norwegian

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: J. H. Schrader; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #274 (1897) Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordeel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Deel og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesu Kristo havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Korsets Gavn Languages: Norwegian