Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 4 of 4Results Per Page: 10 20 50

Jeg arme Synder træde maa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #18 (1890) Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd og Ondskabs Dynd Fra Top til Fode-Saale Har smitter mig, og jeg for dig, Har Intet med at prale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorrig finder, Og mig med bitter Hjerte-Kval I Sind og Tanke rinder; Din Søn det Alt har vel betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknem'lighed er stor, Som dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg hos mig fandt rundelig, Rost og bekjendet haver. 4 Du har jo med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Og tidt med Hevnen lentet; Din store Flid fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet, Din Hjælpe-Haand har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked' paa og sagde: hør, Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom saa Sted og Rum! Du Haanden tidt indrakte, Og rørte mig hel haardelig: Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor stærkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke; Hjemføgelsen o store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig haardnakkelig Flux frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage; Skam burde mig, som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette pønser paa, Samvittigheden minder, Jeg hartad fra mig selv vil gaa, Min Styrke da forsvinder; Hvad Helved' er, hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed at skjænke ved, Jeg billig burde smage. 9 Dit Kreatur ei sømmer mig At jeg mig vilde nævne, Saa plat vanslægted' jeg fra dig, At al Naturens Even Sig burde vred mod mig beted; Jeg rent ud ma bekjende: Om Gunst ei maa for Retten gaa, Bør jeg vist evig brænde. 10 Men du, al Godheds Kilder-Væld, Give Naadens Lædske-Draaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naade-Sol! jeg for din Stol Og høie Himmel-Throne Nedkaster mig i Stov for dig Med Jammers Græde-Tone. 11 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springe-Kilde, O milde Jesu, den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde; Lad mig det her og Æere der Hos dig omsider nyde! Topics: Psalmer ved Skriftemaal; Confession; Bodspsalmer; Prayer Hymns Languages: Norwegian

Jeg arme Synder træde maa

Author: Johann Heermann; Søren Jonassøn; Tauler Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #48 (1919) Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd Og Ondskabs Dynd Fra Top til Fodesaale Har smitter mig, Saa du hos dig, O Gud, mig ei kan taale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorg nu finder, Og mig med bitter Hjertekval I Hu og Tanke rinder. Din Søn det alt Vel har betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei Søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknemlighed er stor, Det dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, Din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg af dig Fik rundelig, Paaskjønt og priset haver. 4 Du haver med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Til Hevnen mig ei hentet; Din store Flid Fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet; Din Hjælpehaand Har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked paa og sagde: Hør! Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom du Lad op for nu! Du Haanden tidt udrakte, Og rørte mig Hel haardelig, Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor sterkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke. Hjemføgelsen, O store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig Haardnakkelig Fluks frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage, Skam burde mig, Som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du Mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette grunder paa, Samvittigheden minder, Jeg snart vil fra mig selver gaa, Min Styrke da forsvinder. Hvad Helved er, Hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed At skjænke veed, Jeg billig burde smage. 9 Men du, al Godheds Kildervæld, Give Naadens Lædskedraaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naadesol! Jeg for din Stol Og høie Himmelthrone Nedkaster mig I Stov for dig Med Angers Græde-Tone. 10 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springekilde, O milde Jesus! den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde, Lad mig det her, Og Æere der Hos dig omsider nyde! Topics: Skriftemaal; Confessions Languages: Norwegian

Jeg arme Synder træde maa

Hymnal: Kirkesalmebog #48 (1893) Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd Og Ondskabs Dynd Fra Top til Fodesaale Har smitter mig, Saa du hos dig, O Gud, mig ei kan taale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorg nu finder, Og mig med bitter Hjertekval I Hu og Tanke rinder. Din Søn det alt Vel har betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei Søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknemlighed er stor, Det dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, Din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg af dig Fik rundelig, Paaskjønt og priset haver. 4 Du haver med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Til Hevnen mig ei hentet; Din store Flid Fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet; Din Hjælpehaand Har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked paa og sagde: Hør! Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom du Lad op for nu! Du Haanden tidt udrakte, Og rørte mig Hel haardelig, Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor sterkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke. Hjemføgelsen, O store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig Haardnakkelig Fluks frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage, Skam burde mig, Som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du Mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette grunder paa, Samvittigheden minder, Jeg snart vil fra mig selver gaa, Min Styrke da forsvinder. Hvad Helved er, Hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed At skjænke veed, Jeg billig burde smage. 9 Men du, al Godheds Kildervæld, Give Naadens Lædskedraaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naadesol! Jeg for din Stol Og høie Himmelthrone Nedkaster mig I Stov for dig Med Angers Græde-Tone. 10 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springekilde, O milde Jesu! den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde, Lad mig det her, Og Æere der Hos dig omsider nyde! Topics: Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen; Omvendelsen; Repentance; Almindelig Bededag Til Aftensang Languages: Norwegian

Jeg arme Synder træde maa

Author: Heermann; Tauler; S. Jonassøn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #48 (1897) Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd Og Ondskabs Dynd Fra Top til Fodesaale Har smitter mig, Saa du hos dig, O Gud, mig ei kan taale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorg nu finder, Og mig med bitter Hjertekval I Hu og Tanke rinder. Din Søn det alt Vel har betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei Søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknemlighed er stor, Det dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, Din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg af dig Fik rundelig, Paaskjønt og priset haver. 4 Du haver med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Til Hevnen mig ei hentet; Din store Flid Fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet; Din Hjælpehaand Har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked paa og sagde: Hør! Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom du Lad op for nu! Du Haanden tidt udrakte, Og rørte mig Hel haardelig, Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor sterkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke. Hjemføgelsen, O store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig Haardnakkelig Fluks frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage, Skam burde mig, Som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du Mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette grunder paa, Samvittigheden minder, Jeg snart vil fra mig selver gaa, Min Styrke da forsvinder. Hvad Helved er, Hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed At skjænke veed, Jeg billig burde smage. 9 Men du, al Godheds Kildervæld, Give Naadens Lædskedraaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naadesol! Jeg for din Stol Og høie Himmelthrone Nedkaster mig I Stov for dig Med Angers Græde-Tone. 10 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springekilde, O milde Jesu! den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde, Lad mig det her, Og Æere der Hos dig omsider nyde! Topics: Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen; Omvendelsen; Repentance; Almindelig Bededag Til Aftensang Languages: Norwegian

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Store

Connect

Search

Collections

Discover

Jeg arme Synder træde maa

Jeg arme Synder træde maa

Jeg arme Synder træde maa

Jeg arme Synder træde maa