Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 221 - 230 of 492Results Per Page: 10 20 50

Hvad er dog Paaske sød og blid

Hymnal: PSNE1890 #221 (1890) Lyrics: 1 Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som kjende Naadens Tid, Og Syndens Jammer finde! I Jesu aabne Grav vi se, At alle Himle ad os le, Og Seierskrandse binde. Den Dag Vor Sag Og Elende Fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op fra Døde. 2 For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De stærke Dødens Porte. At han opstod, dit viser grant, At Synden ganske vist og sandt Er død og evig borte. Vor nat Er plat Overvunden Og forsvunden, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 3 Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, So før saa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det sorte Riges magt og List Vor kjære Jesus knuste. Det Ord Skal hvor Jeg maa vanke, Af min Tanke Aldrg svinde: Jesus kunde dø og vinde. 4 Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Paa al min Ve og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Brudekammer. Al Nød, Sorg, Død Nu ei smerte Kan mit Hjerte, Gravens Hvile Synes nu ad mig at smile. 5 Nu er her Vei til Livets Land, Op Alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden! dette Ord Skal raabes høit paa denne Jord! Han være evig lovet! Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger, Raaber sjunger Mod hinanden: Jesus er–han er opstanden! Topics: Første Paaskedag Aftensang; First Easter Sunday Evening Languages: Norwegian

Hvor lifligt er det dog at gaa

Hymnal: PSNE1890 #222 (1890) Lyrics: 1 Hvor lifligt er det dog at gaa Med Jesu Ord i Munde, Hans Saar, hans Død at tænke paa, Og alt hans Værk begrunde! 2 De Herrens to Disciple fik Stor Glæde i sit Hjerte, Som fra Jerusalem udgik Til Emmaus med Smerte. 3 Om Jesu Kors, hans Død og Grav Var deres Vandrings Tale, Som dem et Smerte-Minde gav, Det de ei kunde svale. 4 Men Jesus var dog i den Nød Saa ganske nær tilstede; Thi han, de tænkte være død, Var standen op med Glæde. 5 Dog Blindhed dem i Øine sad, Saa de ham ikke kjendte, Før han om sig hvert Skriftens Blad Til Grund-Forklaring vendte. 6 Og han blev hos dem, som de bad, Der det ad Aften lakked, Og kjendtes af dem, der han sad, Og Brødet brød og takked. 7 Nu de forstod den Himmel-Glød, Som dem i Hjertet rørte, Der om sin Ledetse og Død Han Skriftens Ord udførte. 8 De vendte saa med Glæde hjem, Guds Underværk at ære, Og ginge til Jerusalem, De Andre og at tære. ________ 9 O Jesu, o du ved, jeg gaar, Din Pilegrim og Borger, I disse korte Verdens Aar Fuld af ti tusind Sorger! 10 Du est dog al mit Hjertes Ro, Min Trøst, min daglig Tale, O lad din Aand mit Hjertes Bo Med al din Pinsel male! 11 Dig vandrer jeg saa gjerne med, Opstandne Jesu milde, Til Himlen jeg i dine Fjed Saa gjerne følges vilde! 12 O følg dog med! jeg slipper ei! O drag mig, naar jeg ikke Saa fyrig er paa Himlens Vei, Hvor Torne Foden stikke! 13 Maaske min Aftenstund er nær I Ungdom eller Alder, O, bliv dog hos mig, favn mig her, Naar jeg ved Døden falder! 13 Saa skal jeg da, o Jesu, der Dig og din Fader kjende; O gid da kun min Vandrings Færd Var kommen vel til Ende! Topics: Second Easter Day; Anden Paaskedag Languages: Norwegian

Hører I som græde

Hymnal: PSNE1890 #223 (1890) Lyrics: 1 Hører I, som græde, Og med Taarer væde Jesu Hvilested, Bort med Graad og Klage, Her er gode Dage, Her er Fryd og Fred! Jesus bold Har alt brugt Vold, Brækket alle Dødens Skjolde, Intet kunde holde. 2 Han er alt af Døde Standen op at møde Eder seierfuld, Engle kan I finde, Intet Andet inde, I hans Graves Muld; Ser kun paa Det Sted, han laa, Kaster derhen al den Smerte Bort fra eders Hjerte! 3 Kommer hid, begraver Al den Del, som haver Krænket eders Mod! Skynder eder, skynder Til hans Flok, forkynder, At Guds Søn opstod! Siger hver, Som bange er, Hans disciple, ingen anden, At han er opstanden! 4 Verden har sin egen Paaskeskik i megen Lyst og Daarlighed, Høited vil hun have, At hun sig kan grave Dybt i Synden ned; Jesum vil Hun ikke til, Paaskelammet, som er slagtet, Har hun slet foragtet. 5 Men de arme Hjerter, Som i Længsels Smerter Efter Jesum gaar, Løber dem imøde Med den første Grøde Af Guds Naades Vaar! Siger, at Den ædle Skat, Jesus, lever, eders Glæde, Han er nu tilstede! 6 Hører I, som bange Gaa i Verden mange Sørgefulde Trin, Eders Jammer finde, Vanke som i Blinde Uden Lys og Skin, Er det vel Da Ret og Skjel I saa frydefulde Dage Jammerlig at klage? 7 Tager det til Hjerte, Glemmer eders Smerte, Et har ingen Nød! Han har dæmpet Branden Og er alt opstanden, Jesus, som var bød! Brød han ud, Saa kan hans Brud Og ved samme Kraft udbryde, Sig i Gud at fryde. 8 Har du mange Synder, Jesus dig forkynder, Gjælden er betalt; Her er ingen Vrede, Naaden den er rede, Det er rigtigt Alt. Jesu Død, Og at han brød Gjennem Dødens Vold og Vrede, Det for dig jo skede. 9 Derfor allevegne Kan du dig tilegne Med et trøstigt Mod; Jesus for dig døde, For din Skyld og Brøde, Og igjen opstod, Grib kun til! Han gjerne vil Være din med, hvad han eier, Med sin Død og Seier. 10 Synd, hvor er din Fælde? Helvede, din Vælde? Død, hvor er din Braad? Jesus har alt vundet, Jeg har Seier fundet, Du er undertraad! Gud, som gav Ved Jesu Grav Os saa stor en Seiers Ære, Evig Pris vi være! Topics: Secund Paaskedag; Second Easter Day Languages: Norwegian

Følg, Jesu, med!

Hymnal: PSNE1890 #224 (1890) Lyrics: 1 Følg Jesus med! Jeg er din Vandringsmand. Til Gravens Sted Gaar hvert mit Fodefjed Udi Syndens slibrig' Land. Ak, hold dig nær til min Vei, Slip dog ei Mig arme Pillegrim I Dødens Ler og Lim! Varm mit Hjerte med din Glød, Gjør din Tale for mig sød Om din bitre Pin' og Død. 2 Lær mig ogsaa, Hvordan at du opstod Af Gravens Vraa, Og kunde træde paa Slangens Hals og Dødens Braad! Tænd i min Hjerte din Glød, Og gjør død Al Syndens giftig' Frø, Og lær mig daglig dø! Bliv mig ogsaa mild o blid! Thi min Afskeds Aftentid Lækker mer og mere hid! Topics: Secund Paaskedag; Second Easter Day Languages: Norwegian

Bliv hos os, Mester, Dagen helder!

Hymnal: PSNE1890 #225 (1890) Lyrics: 1 Bliv hos os, Mester, Dagen helder! Saa bad i Emmaus de To. O Trøst, som Skriften mig fortæller, Du blev og gav dem Hjertero! Hør ogsaa os, du Naades Søn! Vi bede just den samme Bøn. 2 Bliv hos os med din Aand tilstede, O Mester, hver en Aftenstund, At vi den rette Bøn maa bede, For Øiet lukker sig i Blund, Med ydmygt Suk for Hjertets Brøst, Med Haab om Naadens Himmeltrøst! 3 Bliv hos os, Mester, med din Glæde, Naar Lykkens Aftensol gaar ned! Naar Smertens Dug vil Kinden væde, Da styrk os i Tallmodighed! Fortæl os om din egen Ve, At du lod Herrens Villie ske! 4 Bliv hos os du, naar Dagen helder, Den sidste Livets bitre Dag, Naar Gravens Nat med Magt udvælder Og Frygt og Sorg gjør' fælles Sag! Med Haabets Skjold udruste du Den bange Sjæl mod Dødens Gru! 5 Mens Verdens Trøst da intet kvæger, Du holder Nadvere med os, Vi drikke Kraft af Naadens Væger. Og byde Gravens Kjæmpe Trods. Med brustent Blik, med freidigt Sind, Vi skue klart i Himlen ind. Topics: Secund Paaskedag; Second Easter Day; Opholdelse og Bestandighed i Troen; Resilience in Faith Languages: Norwegian

Jesu, som min Sjæl saa trolig

Hymnal: PSNE1890 #226 (1890) Lyrics: 1 Jesu, som min Sjæl saa trolig Ved din haarde, bitre Død Udaf Satans mørke Bolig Og af Syndens svare Rød Vilde kraftelig udrive Og mig det tikjendegive Ved dit Ords den søde Røst, Vær dog nu mit Skjold og Trøst! 2 Trolig søgte du af Naade Efter de fortabte Faar, der de løbe i stor Vaade Veien, som til Helved' gaar. Ja du Satans Overvinder, Har de hjerteklemte Synder' Selv til Vedring kaldet saa, At jeg billig komme maa. 3 Ak, jeg synder tusind' sinde, Ak, jeg feiler mangeled! Intet er hos mig at finde Uden Uretfærdighed: Al min Idræt, Ord og Tanker Fra Gud og hans Ord tidt vanker, Udi Synden mangelund Lever jeg hver Tid og Stund. 4 Jeg maa jo bekjende, Herre, Intet Godt udi mig bor; Det, vi vide godt at være, Holder jeg vel Sjælen sor, Men mit Kjod og Blod at tvinge, Og det Gode at fuldbringe, Følger ei, som det sig bør; Hvad jeg ei vil, jeg dog gjør. 5 Jeg, o Herre, kan ei vide Min Udyds Mangfoldighed, Ve og Smerte vil mig slide For min Uretfærdighed; Hjertet er opfuldt med Vaade; Lønlig Brøst forlad of Naade! Ak, tilregn dog ikke mig, Hvad jeg haver gjort mod dig! 6 Jesu, du har jo udslettet Mine Synder ved dit Blod, Lad mig derfor blive tvæltet I din rige Naadeflod! Og fordi du, ilde saaret, Har min Sund paa Korest baaret, Ak, saa fri mig, Herre kjær! Sig at jeg din egen er! 7 Naar mig Helved' vil forstrække, Og mig med sin Grumheds Id Satan søger at opvække, Og udføre i en Strid, Hvor mig Fienden snart kan binde, Da hjælp, Jesu, mig at vinde! Du, min Dillid, hos mig staa, At jeg forsage maa! 8 Dine Saar, som jeg ei glemmer, Dine Nagler, Kors og Grav, Dine hart tilbundne Lemmer Vender alle Plager af; Din den blodig' Sved og Klage, Dine Strimer, Hug og Plage, Al dinMarter, Angst og Død, Jesu, er min TrOst i Nød. 9 Naar jeg skal for Dommen træde, Hvilken Ingen kan undgaa, Ak, da ville du mig redde Og min Sag dig tage paa! Herre, du kan ene gjøre, At jeg ei den Røst skal høre: Eder hos min venstre Haand Jeg ei kjende vil og kan. 10 Du udgrunder al min Smerte, Du, du kjender al min Nød, der er intet i mit Hjerte Uden din den haarde Død; Se mit Hjerte til dig lænket, Med dit dyre Blod bestænket, Som for mig udgydet er, Det dig ofres, Herre kjær! 11 Nu jeg ved, at du vil stille Min Samvittigheds Uro; Hvad din Troskab mig til Hvile Har forjettet, vil jeg tro: At af dem, du Livet giver, Ingen Mand fortabet bliver, Men du er ham evig huld, Naar han er af Troen fuld. 12 Nu jeg tror, o styrk mig Svage, At jeg ei skal undergaa! Stil mit Hjertes Ve og Plage, Lad mig ei beskjæmmet staa! Paa din Godhed og Formue Haaber jeg, til jeg skal skue Dig, min Jesu, uden Strid I den søde Himmelfryd. Topics: Secund Paaskedag Aftensang; Second Easter Day Evening; Bodspsalmer; Prayer Hymns Languages: Norwegian

I Jesu søger jeg min fred

Hymnal: PSNE1890 #227 (1890) Lyrics: 1 I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har kun Smerte, Hans Vunder er mig Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg bo I stille Ro, Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjærte. 2 Indtil jeg fandt det Kildespring, Gik jeg paa tørre Veie. Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som kunde ei fornøie Den Sjæls-Attraa, Som i mig laa, Og endda ikke tænkte paa, At søge til det Høie. 3 Saa blind, saa tung, saa jordisk var Min Sind, at den ei kunde Opsøge dig, skjønt jeg blev var, At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var' udøst'; Ei heller var' de sunde. 4 Da ynkedes du over mig, Og drog mig usle Daare Ved Naadens Kald: Kom hid til mig, Her skal du bedre fare! Immanuel Alene vel Husvale kan din arem Sjæl Og frelse af al Fare. 5 Ja Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt; Du ene kan tilføie Den sande Fred Og Rolighed, Dit skjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6 Dit Korses daarlig' Prædiken Er mig en Visdomskilde, Din Død gi'er mig mit Liv igjen, Og hvad, som vil forspilde Mit Sjælegavn, Skal i dit Navn, Som er min trygge Tilflugtshavn, Forsvinde, Jesu milde! 7 Ak, maatte jeg kun idelig Ved dig, min Jes hænge! Ak, maatte kun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fik jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fodefjed, Endog det vared' længe. Topics: Second Easter Day Evening; Bodspsalmer; Prayer Hymns; Anden Paaskedag Aftensang Languages: Norwegian

O Jesu, Præst i Evighed!

Hymnal: PSNE1890 #228 (1890) Lyrics: 1 O Jesu, Præst i Evighed! Her lader du det kjende, Hvorfor Gud dig af Himlen ned Til Jorden vilde sende, At Syndere du kunde med Din Fader vel forlige, Og give dennem Det og Sted I Ærens evig' Rige. 2 Og nu Disciplene, som skal Det Sone-Embed føre, Saa de paa Jorden Himlens Sal Med Sjæle rig kan gjøre, Dem styrker du med Naad og Fred Og deres Synd forsoner, Ja dem med Himlens Myndighed Og store Naade kroner. 3 Som Faderen dig sendte ud Og salved' uden Maade Med Aand og Kraft udi sit Bud, Saa vil du og i Naade Ved Aand og Kraft und dennem staa, Som dine Bud skal bære Og om i hele Verden gaa, Dit salig Ord at lære. 4 O Jesu. giv mig Naade til Det Embede at ære, Som selv saa høit du hædre vil, At jeg dit Ord og Lære Ei blæser hen i Veir og Vind, Saa jeg forstokket bliver, Og i mit flintehaarde Sind Til Døden bunden bliver! 5 Lad mig ei her den ringeste Foragte af dem alle, Som du til dine Tjenere Behaget har at kalde! Lad mig min Synds Afløsning saa, Los her min Syndekjæde, Saa er jeg fri, at jeg kan staa For Domstol din med Glæde! 6 Giv, Herre, at din Lærestand Maa ret anstændig føres; Lad Intet, som forange kan, Om Sandheds Vidner hOres! Oplys dem selv, som Lyset bør I Ord for os fremsætte; Hjælp, at de efter Ordet gjør, Og alting vel udrette! 7 Hold saa din høier Haand til Fred, Din Aand til Fryd og Glæde I dennem, at de altid med Frimodighed kan træde For Folket frem og Sandheds Ord Forkynde til din Ære, Saa længe Kirken har paa Jord I Sorg og Strid skal være! Topics: Første Søndag efter Paaske; First Sunday after Easter; Psalmer ved Prestevielse; Læreembedet; Magisterium Languages: Norwegian

Hvor stor er dog den Kjærlighed

Hymnal: PSNE1890 #229 (1890) Lyrics: 1 Hvor stor er dog den Kjærlighed, Som Gud i Himmerig har ted Sit arme Folk herneden! Vi alle stod i Syndens Stand, Og hver og En har Dødsens Mand, Udstødt fra Saligheden. 2 Vi rundne er af syndig Rod, Og ondt er Hjerte, Hu og Mod; Hvo, som af Kjod er baaren, Vanartet ganger Dødens Vei, Og Villien vor den duer ei At redde os af Faren. 3 Slig Jammer Gud med Ynk har kjendt Og derfor sin Enbaarne sendt, Som syndigt Kjød at skue, At lide sor os Korsets Død, At hjælpe os af Syndens Nød Og slukke Vredens Lue. 4 Den Gjerning Christus har fuldgjort, Og vist os Livsens Vei og Port Alt ved sit Ord det rene, Som lærer os at gjøre Bod, At tro Guds søn af Hjerterod Og trøstes ved ham ene. 5 Han gjør os Naaden vis og kalr, Thi selver han indstiftet har Sin Daab og dyre V"de; Derved vi fodes ny af Gud Og vælges til Guds Rige ud Fra Satans mørke Sæde. 6 Enhver, som tror og tager Daab, Han Livet har og Livsens Haab; Tag dette Ord til Hjerte Til Trøst i al din Sorg og Nød, Til Kraft i Kamp mod Synd og Død, I Sjæls og Legems Smerte! 7 Men ak, hvad er vor Vanmagt stor! I Tanker, Gjerninger og Ord Vi synde uden Ende, Og Hjertet finder ingen TrOst Af Daabens Bad og Ordets Røst, Men kan blot Synden kjende. 8 Frygt ei! en stor Afløsnings-Magt Vor Herre Christ paa Jord har lagt I sine Vidners Hænder: Hvem I af Synden løse ud, Han løst og være skal af Gud, Og bunden den, I binder. 9 Saa har han og af Naade stor For sine redt det Nadver-Bord, Hvormed ham selv vi nyde, Det signed' Brød og Vinen god Det er hans Legem og hans Blod, Alt som hans Ord de lyde. 10 Det erhans Legem, som blev strakt Paa Korset og i Døden bragt, At Fred vi skulde finde; Det er hans Blod, som sletted' ud Vor store Syndegjæld hos Gud' Drag dette ret til Minde! 11 Ja glem dog ei, o kjære Sjæl, Hvor Gud har gjort imod dig vel! Tak ham af Hjertens Grunde, Som ved sin Søn, han os har sendt, Sti rene Ord og Sakrament Os Synd're vilde unde! 12 Deri er Bod for al vor Brøst, Deri er Liv og Fred og Trøst, Trods Synds og Dødsens Snare. Gud unde Alle her paa Jord At tro og trøste paa hans Ord Og hjem til hannem fare! Topics: Første Søndag efter Paaske; First Sunday after Easter; Psalmer ved Prestevielse; Guds Ord; God's Word Languages: Norwegian

O Jesu, Troens dyre Skat

Hymnal: PSNE1890 #230 (1890) Lyrics: 1 O Jesu, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesu, lær mig at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet! 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Og dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Hellig-Aand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Vane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Visdoms Vei forsager; Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For Alting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Værdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro befindes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder! Pust op igjen den rygend' Brand, Og sæt det knust Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes ren og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt mer og mer saa Overhaand, Og mange Frygter give; I Trang at være uforsagt, Og stræbe ret af al min Magt, Min Næste Godt at gjøre! 9 For Alting lad mig Bistand faa Af dig ved Livets Ende! Hjælp, at jeg mig med tillid maa I Troen til dig vende, Og fast mig holde ved din Død! Saa bliver Troens Ende sød, Og al min Jammer endes. 10 O Jesu, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Topics: Første Søndag efter Paaske Aftensang; First Sunday after Easter Evening; Troen; Faith Languages: Norwegian