Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 201 - 210 of 492Results Per Page: 10 20 50

Jesu, Verdens Frelsermand

Hymnal: PSNE1890 #201 (1890) Lyrics: 1 Jesu, Verdens Frelsermand, Himlens Gud og Herre! Hjælp mig ved din Hellig-Annd, Af dig ret at lære! Lad mig, mens jeg lever, gaa Udi dit Exempel, At jeg altid være maa Herrens Lyst og Tempel! 2 Jesu, hjælp, at Verden sig Maa til dig omvende, Og i Naadens Rige dig Retteligen kjende! Djæv'lens Magt du sønderslaa, Lad hans List bortvige, Lad os i dit Fodspor gaa Ind i Himmerige! 3 Jesu, styrk med vældig Haand Mig og alle Fromme, At jeg her i Verden kan Tro og til dig komme, Følge dig, og i al Nød Stadig ved dig hænge, Og igjennem Nød og Død Ind i Himlen trænge! Topics: Palmesøndag Aftensang; Palm Sunday Evening; Jesu Efterfølgelse; Following Jesus Languages: Norwegian

Den Nat, da Jesus blev forraadt

Hymnal: PSNE1890 #202 (1890) Lyrics: 1 Den Nat, da Jesus blev forraadt, Af Vold og Uret undertraadt, Da stifted' han sin Nadver ind, Oplod sit Guddoms Hjert' og Sind. 2 Da tog han BrOdet i sin Haand, Velsignede det ved sin Aand, Brød det og sagde: Tager det Og æder nu en Himmelret! 3 Det Brød mig sande Legem er, Som bliver ofret for Enhver, I derved mindes skal min Død, Saa tidt I æde dette Brød. 4 Han tog og Kalken ligesaa, velsignede den og derpaa Han sagde: Drikker her mit Blod, Den nye Pagtes Naadeflod! 5 O drikker Alle, lædskes nu, Og kommer mig derved ihu, At jeg drak Dødens bitre Skaal For eder ud i fulde Maal! 6 O Jesu, naar jeg tænker paa Den Nat, der randt af Helvedvraa, Den Nat, da du blev hen forraadt, Og stukket grumt af Slangens Braad; 7 Da undres jeg saa hjertelig, At Naadens Sol randt op i dig, Og at ei Verden blev forladt Udi en evig Dødsens Nat. 8 O det, som nogen plaget Mand Udi al Verden lide kan, Er kun et Gran at ligne mod Alt det, du denne Nat udstod. 9 Dog vilde du, om end du saa Guds grumme Vrede paa dig laa, Os te en Sol af Kjærlighed, Ret som at Verdens Sol gik ned. 10 Dit Testament du, Jesu, skrev, Af Naade fuldt, som hentet blev Ret fra din Guddoms Hjerterad, Beseglet med din død og Blod. 11 Jeg takker derfor inderlig, O hjertesøde Jesu, dig, Og med et ydmygt Hjerte vil Dit Naadebord fremtræde til. 12 Jeg tror dit Ord, som du har sagt, Hvori din Sandhed ind er lagt; At jeg med BrOdet faar dit kjød, I Vin dit Blod, som af din flød. 13 Fornuften hjemme blive maa, Naar jeg til Herrens Bord vil gaa; Jeg tror og æder denne Ret, Og bliver af min Jesus mæt. 14 O Jesu, gjør det ved din Aand, At dog Guds egen Kraft og Haand Berede kan mit Hjerte saa, Jeg altid værdig did kan gaa! 15 Bestyrk du selv min svage Tro, Ryd Vantro af mit Hjertes Bo, Saa jeg, til evig Salighed, Slet intet uden Jesum ved! 16 Du med dig selv mig saa foren, At Synd og Nød og Dødsens Men Os aldrig mere skiller ad, saa dør jeg i dig fro og glad! Topics: Skjærthorsdag; Maundy Thursday; Nadveren; Eucharist Languages: Norwegian

Du hjertekjære Jesu Christ!

Hymnal: PSNE1890 #203 (1890) Lyrics: 1 Du hjertekjære Jesu Christ! Hvor stor er dog din Naade, Jeg ser din Kjærlighed nu vist At være overmaade: Dit Naadesbord du haver sat, Og Salighedens hele Skat I Nadveren uddeler. 2 Din Mund udviser Hjertets Grund, Din Kjærlighed jo raaber: I, som med Syndens tunge Pund Besværed' fast mishaaber, O, kommer Alle dristelig, O, kommer ikkun hid til mig! Jeg er jo eders Broder. 3 Se, Lammets Bryllup er bered, Der skal I Trøsten smage, Jeg med min Kraft og Salighed I Hjertet vil inddrage; Se der mit Legem og mit Blod, det æder, drikker, med frit Mod, Og saa min Død forkynder! 4 Her er jeg: mig dit Lokkeord Af Synd'res Tal udkalder, Jeg takker for dit Naadebord, For TrOsten derved falder; Hav Tak, at du mig til min Del Din Værdskyld og dig ganske hel I dette Maaltid skjænker1 5 Med Anger,Tro og Trostigt Mod Til dig jeg mig forføier, Og søger i dit Klod og Blod Et Liv, som mig formøier: Ja Himlen og den Salighed, Hvortil du haver mig bered, Og ved din Naade kaldet. 6 Ak Jesu,hør dog naaderig Den Bøn, jeg vil frembære: Opfuld min ganske Sjæl med dig, Lad Verden død mig være, Saa at mit Hjerte, Gud og Tro Maa tænke, være, blive, bo I dig, og dit ret elske! 7 Lad mig dig se i Kinde spæd, Nu trængt med Slag og Banden, Nu lidende paa Korsets Træ, Nu død og nu opstanden, Nu som mit eget Kjød og Blod, Som sidder mig en Talsmand god Hos Faderen i Ære! 8 Jeg vil dig Hjerte, Sjæl og Sind Og al Fornuft forlene, Læg dig i mine Tanker ind, Og dig med mig forene; Stød ud, hvad syndigt hos mig er, Og lad mig bære Seier her Mod Synden, Satan, Verden. 9 Saa kommer jeg med Hjertens Lyst Til denne Sjæleprise, Jeg lægger mig op til dit Bryst, Mig dine Saar gjør Lise; Bespis og skjænk dog naadelig, O Jesu, søde Jesu, mig Med dine Naadelæber! Topics: Skjærthorsdag; Maundy Thursday; Nadveren; Eucharist Languages: Norwegian

Gud Hellig-Aand, jeg flyr til dig

Hymnal: PSNE1890 #204 (1890) Lyrics: 1 Gud Hellig-Aand, jeg flyr til dig, Lad mig dog Hjælp befinde! Jeg ved, din Kraft vil trøstelig Til Herrens Bord mig minde; Jeg vil til Naadestolen her, Skjønt jeg kun Støv og Aske er, Med dig vil jeg det vove. 2 Mig drager Guds Barmhjertighed Med Kjærlighedens Lænker, Mig skynder Sorg for synden led, At tøve mer mig krænker; En Læge og den Syge maa, Som Rig og Fattig sammen staa; Min Jesus og jeg Synder. 3 Hjælp da, at vi tilsammen gaar, Led mig til Naadens Kilde, Som vælder op af Jesu Saar, Lad mig hans Blod ei spilde; Men lad det trøste, rense mig, Og indtil Døden trænge sig Igjennem Sjæl og Hjerte! 4 Her er mit Hjertes tomme Kar, Med Naade det berøre, Og til et ret velsinet Par Med Jesu Hjerte gjøre, At det i Andagt, Tro og Bod Med Jesu sande Kjød og Blod Til Livet maa opfyldes! 5 Ak, jeg endnu en Bøn til dig For Christi Skyld vil sende: Af Herrens Legem' lær du mig Den rette Værd at kjende, Saa jeg ei skyldig blive maa, Og ikke Dommen deri faa, Men mig vel forud prøve! 6 Giv saa den Kjærligheds Attraa Til Jesus i mit Hjerte, At jeg med Tak maa tænke paa Min Frelsers Død og Smerte, Og svæve du selv over mig Ved Jesu Bord saa kraftelig, Som du i Daaben gjorde! 7 Saa gaar jeg hen med Fryd og Fred Paa Guds min Faders Naade Og paa Guds Søns Retfærdighed, Du, Hellig-Annd, mig raade! Lad mig da her i hver en Stund Den Livsens Kost med Tor og Mund Ret værdelig annamme! Topics: Skjærthorsdag Aftensang; Maundy Thursday Evening; Nadveren; Eucharist Languages: Norwegian

Nu skal du, min Sjæl, dig smykke

Hymnal: PSNE1890 #205 (1890) Lyrics: 1 Nu skal du, min Sjæl, dig smykke Og fra Syndens Nat udrykke, frem til Lyset ska da gange Og begynde høit at prange: Gud, saa rig paa Naadens Gaver, Nu til Gjest dig budet haver; Han, som bor i Himlens Bolde, Vil i dig sit Herberg holde. 2 Skynd dig meget ud at gange For din Brudgom at omfange, Som med Naadens milde Hammer Vanker paa dit Hjertes Kammer. Aandens Dør du skal oplukke Og til ham saaledes sukke: Jeg med Kys min Ven vil favne, lad mig ingenTid dig savne! 3 Naar man kjøder dyre Bare, Man ei pleier Penge spare; Men for al din Gunst og Gave Sølv og Guld du ei vil have, Saasom intet Bjergverk findes, Hvor saa stort Klenod kan vindes Som dit Blod i dette Væger Og det Manna, her os kvæger. 4 Sjæleven, hvad Hungers Vaade Bringer jeg ei til din Naade! Under Taarer Hjertet trænges, Naar til dette Bord jeg længes! Sjæl og Legem sammen tørste Ester dig, du Livets Fyrste, Ønskende, at Blod og Sene Kunde sig med Gud forene! 5 Fryd og Angest-Stormevinde Sig paa engang hos mig finde. Denne skjulte Spises Naade Og uforskelige Maade Giver, Gud, dit Verk tilkjende, Som er stort foruden Ende; Thi man aldrig den har fundet, Som din Almagt har udgrundet. 6 Bort, Fornuft! du ikke bunder Udi dette Naadens Under, At det Brød kan ei fortæres, Hvormed mange tusind næres, Og at Christi Blod indflyder I den Druesaft, vi nyder! Ak, de store Hem'ligheder, Som Guds Aand for os bereder! 7 Jesu, Livest Sol og Smykke, Jesu, al min Fryd og Lykke, Min Begyndelse og Styrke, Livsens Kilde, som vi dyrke! Her jeg falder dig tilfode, Lad dog komme mig til Gode denne himmelsendte Spise, At jeg evig dig kan prise! 8 Du af Kjærlighed dit Sæde, Himlens Bolig, os til Glæde Har forladt, og du har Livet Hen for os i Døden givet, Du dig ikke lod fortrude Blodet for os at udgyde, Som os kraftig kan husvale, Og dit Hjerte ret afmale. 9 Jesu, Livsens Brød og Spise, Du mig naadig undervise, At jeg værdelig mig sætter Ved det Bord, du her anretter, At din Kjærligheds jeg kunde Ved den Nadver ret udgrunde, Og, som jeg er her i Live, Saa din Gjæst i Himlen blive! Topics: Skjærthorsdag Aftensang; Maundy Thursday Evening; Nadveren; Eucharist Languages: Norwegian

Her ser jeg ne da et Lam at gaa

Hymnal: PSNE1890 #206 (1890) Lyrics: 1 Her ser jeg nu et Lam at gaa, Som sig til Døden skynder, Et taaligt Lam, som bærer paa Al Verdens Sorg og Synder; Til Pinebænken staar hans Hu, Han siger: se, her staar jeg nu For Adams Kjøn at stride; Man viser alle Pine frem, Han svarer: gjerne! hvert et Lem Er færdigt til at lide. 2 Det Lam er Herren stor og stærk, Med Verdens Kjøn forbunden, Som Gud til vort Forløsningsværk Har ene dygtig funden. Gak hen, min kjære Søn, og lid For dem, som indtil evig Tid Min Vrede skulde smage! Den Straf er grusom ud at staa, Men Verdens Frelse staar derpaa; Vil du dig dem antage? 3 Jeg, Fader, vil af Hjertens Grund Mig i din Villie stikke, Lad komme kun den bitre Stund, Jeg denne Skaal vil drikke; Hvo hørte fOr slig Kjærlighed, Saa høi, saa dyb, som Ingen ved At tænke og at nævne? O Kjærlighed saa stærk og stor! Du fører den til Kors og Mord, For hvilken Klipper revne. 4 Paa Korsets Træ du pinte ham Med Nagler og med Spyde, Hvor saa man da det Offerlam Udi sit Blod at flyde! Hvor saa man da hans Hjerte slaa, Hver Aare som en Væk at gaa, Hans Rosenkinder blegne! O Lam, hvorledes skal jeg dig For saa ret ubegribelig En Kjærlighed begegne? 5 Mit Hjerte Dag og Nat til dig Af hellig Længsel brænder, Jeg mig i Troen idelig Til dig, min Frelser, vender; Du være skal mit Hjertes Ro, Ja, naar mit Hjerte gaar ito, Al min Fortrøstning blive; I dig jeg ene roser mig, Alt mit, det vil jeg evig dig Til Eiendom forskrive. 6 Din Liflighed med Frydesang Jeg Nat og Dag vil ære, Og til mit sidste Aandefang Di plat opofret være; Hver Tanke, Ord og Gjerning skal I dine Fodspors dybe Dal Som stille Vække rinde, Og alt det, du mod mig har gjort, Jeg vil i Hjertet prente stort, Din Død til evigt Minde. 7 Mit Hjerte skal en Rosendal Og Skattekommer hedde, Din største Skat en Himmelsal I hende vil berede; Bort Perlepragt og gyldne Skat, Som skinner kun i Verdens Nat, Jeg har en bedre funden; Den Skat, jeg have vil og faar, Er den, som er af Jesu Saar Og aabne Side runden. 8 Det skal jeg ogsaa al min tid Mig føre ret til Nytte, Det skal mig gjøre stærk i Strid, I Farlighed mig skytte, I Sorgen give Harpespil, Og naar mig Intet smage vil, Skal det min Manna blive, Min Vin, naar jeg af Tørst er mat, Naar jeg er ene og forladt, Mig Tiden sødt fordrive. 9 Mit Liv det er i Jesu Blod, Trods alle Dødens Pile; Gaar hele Verden mig imod, Jeg deri har min Hvile; Det lindrer alle Sjælesaar, Forfrisker Modet, naar jeg gaar Beklemt med svare Tanker; Naar mange Plagers Hvirvelvind Forvirre vil mit bange Sind, Da er hans Kors mit Anker. 10 Hans Blod mit Purpur v"re skal, Naar jeg engang maa tr"de Af denne Verdens Jammerdal Til evig Fryd og Glæde, MinKrone i Guds Himmelsal, Naar jeg som Solen skinne skal, Alt hvad mig skjænket bliver, Den Dag, jeg skal for Thronen gaa, Og Brud ved Jesu Side staa, Det alt hans Blod mig giver. Topics: Langfredag; Good Friday Languages: Norwegian

Naglet til et Kors paa Jorden

Hymnal: PSNE1890 #207 (1890) Lyrics: 1 Naglet til et Kors paa Jorden Hænger under Vredens Torden Himlens Herre og Guds Søn, Selv den eviggode Fader Ham i Sorgens Kval forlader, Hører taus hans Angest-Bøn. 2 Ak, hvor ængstet og bedrøvet, Indtil Døden høit bedrøvet Er den ømme Frelsers Sjæl! Vredens fulde Kalk uddrikke Maa han, skal han, ellers ikke Frelses kan min arme Sjæl. 3 Hvo kan tænke paa den Smerte Uden med at saaret Hjerte, Om endog en Synder led? Men her led den Evighøie; Smelt, mit Hjerte, græd, mit Øie, Ak, her lider Hellighed! 4 For al Verdens Syndebrøde Maatte Jesus pinlig bøde, Taale Spot og Saar og Baand, Og tilsidst al Livets Kilde Maatte ogsaa dø, og vilde, Segned og opgav sin Aand. 5 Gode Frelser, kan jeg taale Kraften af en Guddoms Straale, O, saa send den oven ned! Tænd mig, at jeg maa, jeg Arme, Fuld af Aand og hellig Varme Føle al din Kjærlighed! 6 O, lad aldrig nogensinde Korsets Træ mig gaa af Minde, Som dig, Frelsens Fyrste, bar! Men lad Kors og Død og Smerte, Tale, raabe i mit Hjerte, Hvad min Frelse kostet har! 7 Hjælp, at jeg min Synd begræder, Og mig altid varsomt glæder Ved min Fred og Salighed! Kjøbt jeg blev, dit Navn ske Ære! Dyrekjøbt, ak, lad det være Varsel for mig ved hvert Fjed! 8 Af din Naade giv mig Kræfter, At jeg stedse maa herefter, Det, jeg lever, leve dig! Dig, som døde, lad mig leve, Leve dig, som bød mig leve Ved den Død, du led for mig! 9 Ja, Forsoner, lad mig være Ofret dig til Tak og Ære, Helliget dit Velbehag! Sonet ved den Død, du døde, Skal jeg dig frimodig møde Da paa hin den store Dag. 10 Nu, Forbarmer, jeg det haaber, Jeg Forløste stadig haaber, O befæst mig i din Tro! Naar mit Legem dødt henfalder, Styrk min Sjæl, idet du kalder Den til Pardiests Ro! Topics: Langfredag; Good Friday Languages: Norwegian

Gak under Jesu Kors at staa

Hymnal: PSNE1890 #208 (1890) Lyrics: 1 Gak under Jesu Kors at staa, O kjære Sjæl, og med Attraa Tilbed din Frelser og giv Agt, Paa hvad han har til Afsked sagt! 2 Af Korsets Træ min Jesus lod, Trods Belials den bitre Flod, Fremklinge Naadens fulde Røst Mig og enhver til Liv og Trøst. 3 Han først for sine Fiender bad: O kjære Fader, dem forlad, Thi hvad de gjøre, veed de ei Saa blind' er' de paa Syndens Vei! 4 O Jesu, bed du og for mig, Du ser, hvor blind og skrøbelig Jeg er i al min Vei og Værk, Men ved din Bøn jeg bliver stærk! 5 Han dermed til sin Moder saa, Hvor jammerfuld hun monne staa, Som stødt igjennem Sjæl og Liv Med Mordersværd og Dræbekniv. 6 En anden Søn han hende gav Til Lindring trøst og Støttestav: Johannes, tag dig hendes Sag Som Moders din fra denne Dag! 7 Naar jeg, o Jesu, og skal staa Forladt forhadt, med Korset paa, Ja venneløs blandt Rov og Ran, Send et Guds Barn, som ta'er mig an! 8 Den Røver, som sin Synd fortrød, Og trøsted' sig i Christi Død, For hannem brød han Dødens Ris, Og ham tilsagde Paradis. 9 Lad mig og i min sidste Stund Faa Trøst af Jesu Aand og Mund! O, lad mig daglig bedre mig, Og faa en Lod i Himmerig! 10 Det fjerde Ord vær græsseligt, Og aldrig hørte Himlen sligt: Min Gud! min Gud! hvi haver du I denne Nød forladt mig nu? 11 For min Skyld blev du saa forladt, Og af Guds Vrede taget fat, At aldrig jeg forlades skal I Dødens grumme Dyb og Dal. 12 Guds Vredes Ild den tæred' op Og Saften af hans usle Krop; Mig tørster! sagde han og fik Af Ædikke saa sur en Drik. 13 Han smagt' og sagde: det er alt Fuldkommet, som er om mig talt; Hvad Vidne Skriften om mig bær, Til Prik og Punkt fuldkommet er. 14 Saa tog du i den sure Skaal Mit vellystfulde Syndemaal, Jeg drak af Adam Synden først, men du fik Giften i din Tørst. 15 Des har jeg Trøst i Hjerterod, At jeg en evig Glædeflod For din den sure Drik skal faa Fra Lammets Frydestrøm og Aa. 16 Derefter Jesus gav et Raab Alt fuldt af Livsens store Haab: Han sagde: Fader i din Haand Befaler jeg min Sjæl og Aand! 17 Det Ord, det Ord sig trænger ind Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind, Gid det og bli'er det sidste Ord, Jeg tale skal paa denne Jord! Topics: Langfredag; Good Friday Languages: Norwegian

O Ansigt, høit forhaanet

Hymnal: PSNE1890 #209 (1890) Lyrics: 1 O Ansigt, høit forhaanet Med blodig Saar og Ve! O Hoved tornekronet Til Smerte, Spot og Spe! O Hoved, som har været Tilbedet idelig, Men nu saa høit vanæret, Vær hilfet hjertelig! 2 Hvo turde saa bespytte Det ædle Ansigts Pragt, For hvilket sig maa flytte Med Frygt al Verdens Magt? Hvo har de blege Kinder, De Øines Deilighed, Hvis Lige man ei finder, Saa skammelig tilred? 3 Se dog, hvor Døden stræber De Purpurkinders Lov Og rosenfarved' Læber At faa til Del og Rov! Han haver nu bortjaget Al deres Zir og Pragt, Ja med i Graven taget, Og dig fra Livet bragt. 4 Min Jesu, du er saaret For mine Synders Last Jeg burde have baaret Den Straf, som dig blev kast; Se hid, her staar jeg Arme, Fordømt til Vrednes Ris! Min Gud, dig dog forbarme, Dit Naadeglimt mig vis! 5 Min Gud, som mig bevarer, Alt Godes Kildevæld! Af dig mig vederfarer Al Velfærd, Lykke, Held; Din Mund har mig husvalet Med Melk og bedste Mad, Din Aand har til mig talet Og gjort mig himmelglad. 6 Jeg vil mig ei begive Fra dig, tag mig ved Haand! Hos dig jeg fast vil blive, Naar du opgi'r din Aand; Naar du aldeles blegner I sidste Nød og Død, Jeg da mig dig tilegner Og ta'er i Arm og Skjød. 7 Til Fryd og Glædeminde For mig det falder ud, Naar jeg mig maa befinde Tæt ved dit Kors, min gud! Ak, hvad det vilde blive for mig saa sødt og vel, Om jeg maa der opgive Min Aand og arme Sjæl! 8 Jeg takker dig af Hjerte, Af ganske Sind og Sjæl, Min Frelser, for din Smerte, Du mente det saa vel! Lad mig, o Jesu Christe, Ved Troen holde mig, Naar Øinene vil briste, Da lad mig dø i dig. 9 Naar jeg herfra skal vige, Da vig du ei fra mig! Og naar jeg ned skal stige I Graven, vis mig dig! Træd frem, saasnart mit Hjerte Er klemt af Dødsens Nød, Forkort min Angst og Smerte For din den haarde Død! 10 Vær du mit Skjold og Bue, Naar jeg min Afsked ta'er, Lad mig dit Ansigt skue, Som det paa Korset var! Jeg derved Seier vinder; I Tro, som dit sig bør, Dig til mit Hjerte binder: Vel den, saaledes dør! Topics: Langfredag; Good Friday Languages: Norwegian

Vær velsignet, Naadethrone

Hymnal: PSNE1890 #210 (1890) Lyrics: 1 Vær velsignet, Naadethrone, Tusind' Gange, at du var Villig Synden at forsone, Som dig selv fortørnet har! O, hvor fylder himmelsk Lyst, Tak og Kjærlighed mit Bryst, Naar min frelste Sjæl betænker, Alt, hvad Jesu Død mig skjænker! 2 Jeg omfavner dine mange Purpurrøde Slag og Saar, Og vil kysse tusind' Gange Hvert et Naglegab og Skaar! O, hvo kan den Kjærlighed O den svare Tørst, du led, For mig Arme løs at rive, O, hvo kan den Tørst beskrive! 3 Kom, min Læge, at forbinde Mit forknuste Sind og Mod! Lad mit arme Hjerte finde Redning i din Død og Blod! Tag den ganske Skade bort, Sommig Adams Fald har gjort, Og jeg selv har bragt tilveie, Ved din Pines blodig' Leie! 4 Skriv mig, Jesu, dine Vunder, Blod og Død i Sjælen ind, At jeg ser dem alle Stunder Trykt og prentet i mit Sind! Du alene er den Mand, Som min sjæl husvale kan; Lad mig her ved Korset kjende Din Forsonings Maal og Ende! 5 Disse Fødder vil jeg holde Som min Sjæls den faste Stavn, Mine Hænder vil jeg folde, Og dig spænde i min Favn; Lad mig finde Ly og Læ Under dette Livsens Træ! Sig: lad Sorgen borte blive, Jeg vil al din Synd fordrive! Topics: Langfredag; Good Friday Languages: Norwegian