Please give today to support Hymnary.org during one of only two fund drives we run each year. Each month, Hymnary serves more than 1 million users from around the globe, thanks to the generous support of people like you, and we are so grateful. 

Tax-deductible donations can be made securely online using this link.

Alternatively, you may write a check to CCEL and mail it to:
Christian Classics Ethereal Library, 3201 Burton SE, Grand Rapids, MI 49546

Instance Results

‹ Return to hymnal
Hymnal, Number:psne1890
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 191 - 200 of 492Results Per Page: 102050
TextPage scan

Nu har jeg fundet det, sig grunder

Hymnal: PSNE1890 #191 (1890) Lyrics: 1 Nu har jeg fundet det, sig grunder Mit Salighedens Anker paa, Den Grund er Jesu Død og Vunder, Hvor den før Verdens Grundvold laa. Det er en Grund, der evig staar, Naar Jord og Himmel selv forgaar. 2 Det er Guds Naades Ly og Varme, Som overstiger al Forstand, Det er hans Naades aabne Arme, Som alle hjælpe vil og kan; Hans Længsel efter Alle staar, Skjønt mange aldrig til ham gaar. 3 Vi skulle ei fordømte blive, Derfor Guds Søn til Verden kom, Os Saligheds Forstand at give Og bære selv Guds Vredes Dom, Og vække os ed Livsens Ord At sandse ret paa denne Jord. 4 O Afgrund, hvilken alle Synder Har flugt og dræbt ved Jesu Død, Og os kun alt til Bedring skynder, Saa skal vi finde naaden sød. Her raaber Jesu blodig' Sved: Barmhjertighed! Barmhjertighed! 5 Deri vil jeg mig Sjæl nedsænke, Og drukne al min Nød og Ve, Og, naar mig mine Synder krænke, Kun altid til Guds Hjerte se, Der ser jeg i en Afgrund ned Af idel Guds Barmhjertighed. 6 Skal jeg paa alting Skade lide, Som Liv og Sjæl fornøie kan, Skal jeg af ingen Glæde vide Udi mit Korses Jammerstand, Og her slet ingen Redning veed, Dog har jeg Guds Barmhjertighed. 7 Om det paa alle Sider trykker, Og Ingen vil tilhaande gaa, Og jeg udi saa mange Stykker Med Jordens Ting mig plage maa, Gud har en dyb, en lang, en bred Og himmelhøi Barmhjertighed. 8 Er alt det Bedste, jeg udretter, Kun fuldt af Ufuldkommenhed, Og derfor dybere mig sætter I daglig Bedrings-Aske ned, Dog ved jeg, Gud er ikke vred, Men øver kun Barmhjertighed. 9 Saa lad det gaa, som ham behager, Af Visdom er hans Øie fuld; Jeg ved, han giver eller tager, Saa er hans Hjerte tro og huld, Lad ham mig føre op og ned, Hans Vei er alt Barmhjertighed. 10 Ved denne Grund jeg fast vil blive, Saalænge jeg paa Jorden gaar, Det vil jeg tænke, tale drive, Saalænge mig en Aare slaar, Hist synger jeg i Englechor: Barmhjertighed, hvad er du stor! Topics: Fjerde Søndag i Faste Aftensang; Fourth Sunday in Lent Evening; Psalmer ved Høstfeste; Psalms at Autumn Festival; Troen; Faith Languages: Norwegian
TextPage scan

Vi Christum love hver og en

Hymnal: PSNE1890 #192 (1890) Lyrics: 1 Vi Christum love hver og en, Guds Søn udaf en Jumfru ren, Saa vidt som Himlens Bue gaar, fra Søl gaar ned, til den opstaar. 2 Den, som i Verden alt har skabt, Paatag vort Kjød, som var fortabt, Han Kjødet kunde fir ved Kjød, Og Skabning sin fra evig Død. 3 Det Jomfruliv det opfyldt blev Ved Herrens Aand, som Værket drev; Den Jomfru, som det Foster bar, Forstod ei selv, hvordan det var. 4 Det kydske Jomfruliv og Blod Det blev med Hast Guds Tempel god, Enddog hun vidste ei af Mand, Blev svanger ved Guds Ord og Aand. 5 Dem Jomfru ham til Verden bar, Som Gabriel forkyndet har; Johannes sprang mod ham med Lyst, Der han laa under Moders Bryst. 6 Hans Seng, den var de bare Straa, Hvorpaa han ned i Krybben laa; Meg ringe Melk han sødtes der, Som dog besp ser en og hver. 7 Den Engleskare glædes brat Og sang Guds Lov om Julenat, De Hyrdene den Tidend' bød, At Sjælens Hyrde nu var fød. 8 Gud Fader være Ær' og Pris, Hans kjære Søn desligervis, Den Helligaand dertil ogsaa skal nu og evig Ære faa! Topics: Mariæ Bebudelsesdag; Annunciation Languages: Norwegian
TextPage scan

Maria, hun er en Jomfru ren

Hymnal: PSNE1890 #193 (1890) Lyrics: 1 Maria, hun er en Jomfru ren, Som Skriften monne bevise, Hun fødte en Søn foruden Men, Ham skulle vi love og prise, Han haver os alle af Synden løst, Han giver os Trøst, Og Himmerigs evige Lise. 2 Var Verdens Mestere paa et Sted, Det var saa fager en Skare, De kunde ei alle med sin Kloghed Hans Godhed aabenbare, Saa Jesus er af Naaden fuld, Han være os huld, Naar vi skal af Verden fare! 3 Propheterne ved den Helligand, Sit Ord med Skjel beviste, At Jesus Christ fra Syndens Baand, Fra død og Djævelens Liste Dem frelser alle, som paa hans Navn, Sig til stort Gavn, Vil tro og ikke tviste. 4 O Isai Ris og Davids Kvist, Og Jakobs lyse Stjerne! Det er du, Herre Jesu, forvist; Dit Navn lover jeg faa gjerne. Du løste naadelig Verden al Af Adams Fald, Du vil os styre og værne. 5 O, kunde jeg alskens Tungemaal, Og Skriftens dybe Sinde, Og var min Tunge gjort af Staal, Og Englemaal derinde, Da vilde jeg falde paa Knæ med Bøn For dig, Guds Søn, Vel hundrede tusind Sinde. 6 Mine Synder er som Sand i Strand, Mangfoldig' som Sol i Strimer, End løse mig nu af Syndens Baand, Og helft i Dødsens Time! Gud, lad mig aldrig blive fortabt, Som mig haver skabt, Giv mig af Naaderne dine! Topics: Mariæ Bebudelsesdag; Annunciation; Kjærlighed til Gud og Frelseren; Love to God and Savior Languages: Norwegian
TextPage scan

O søde Jesu, lad din Aand

Hymnal: PSNE1890 #194 (1890) Lyrics: 1 O søde Jesu, lad din Aand Mig kraftig overskygge, Bered mit Hjerte ved din Haand, At du deri kan bygge; Lad mig i Troen aandelig Undfange dig Og aldrig fra dig rygge! 2 Saa skal din Himmel i mig her Ved din Aands Kraft begynde, Mit Hjerte, Sjæl og al Begjær Sig op til Gud skal skynde, Indtil jeg bliver Engle lig I Himmerig, Og aldrig mer skal synde. Topics: Mariæ Bebudelsesdag; Annunciation Languages: Norwegian
TextPage scan

Nu ville vi sjunge og være glad

Hymnal: PSNE1890 #195 (1890) Lyrics: 1 Nu ville vi sjunge og være glad I Jesu Christi Navn, Guds Søn er født i Bethlehems Stad Os alle til Glæde og Gavn, Os alle til Glæde og Gavn. 2 Han kommer af sin Faders Skjød, Og bliver et Barn saa spædt, Han lider for os Armod og Nød, Det maa ei være forgjet! Det maa ei være fogjet! 3 Alting i Verden haver han skabt, Regjerer og Alting selv, Og ved sit Guddoms Ordes Kraft Opholder Alting vel, Opholder Alting vel. 4 Han klæder sig af sin Vælde og Magt, En Tjenere bliver han, For os vilde han saa være foragt', At han os frelse kan, At han os frelse kan. 5 Han ligger paa sin Moders Bryst, Hendes Melk det er hans Mod, All' Engle se paa ham deres Lyst, Hvem vilde ei være glad! Hvem vilde ei være glad! 6 Han bytter med os underlig, Guds Søn, vor Broder from, Vort Kjød og Blod tager hand paa sig, Og giver os sin Guddom, Og giver os sin Guddom. 7 Han haver igjen opladt den Dør, Til skjønneste Paradis, Som længe stod tilsluttet fOr, Gud ske Lov, Ære og Pris! Gud ske Lov, Ære og Pris! 8 Derfore, min Sjæl, vær ved god Trøst, Frygt ei den timelig' Død, Christus, din Broder, har dig forløst Fra alskens Jammer og Rød, Fra alskens Jammer og Rød. 9 Thi takke vi dig, o Jesu Christ, For din Velgjerning la, At du vor Broder bleven est Og frelst' os af Adams Fold, Og frelst' os af Adams Fold. 10 Vi bede dig af Hjertens Grund, Stat med os mandelig Nu og udi vor sidste Stund, Og giv os Himmerig! Og giv os Himmerig! Topics: Mariæ Bebudelsesdag; Annunciation Languages: Norwegian
TextPage scan

Ophøiet Jesu, søde Lyst

Hymnal: PSNE1890 #196 (1890) Lyrics: 1 Ophøiet Jesu, søde Lyst For Sjælens klare Øie, Jeg, som mig altid ved dit Bryst Saa liflig kan fornøie, Jeg knæler for din Throne ned Og vil din store Kjærlighed Ved Frydesang ophøie. 2 Du er et Lys, bestraaler mig Med idel Fryd og Glæde, Mit Hjerte derved skynder sig Paa Livsens Vei at træde; Tag han mit Hjerte, Sind og Sands, Og fyld den med dit Lys og Glands Fra Himlens lyse Sæde! 3 Du er min sikre Himmelvei Til Livsens Land at vinde, Hvo det forstaar, han vandrer ei Med Verdens Flok iblinde; Ak, lad mig ei indbilde mig, At kunne Himlen uden dig, Min søde Frelser, finde! 4 Du, du er Sandhed selv, hvorpaa Jeg fast og stadig bygger, I dig er Liv og Kraft at faa, Alt uden dig kun Skygger; Befæst min Sjæl i Livsens Trin, At jeg ei paa det bare Skin Og løse Grunde bygger! 5 Du er mit Liv, ved dig jeg kan I Gud mit Levent føre, Din Aand mit Hjertes tørre Land Kan skjønt og frugtbart gjøre Ved Himlens Dug og Livsens Saft; Ak, lad dog denne Levekraft I Sjælen ei ophøre! 6 Du er mit søde Himmelbrød, Din Faders største Gave, Hvoraf min Sjæl i Hungersnød Kan Kraft og Styrke have. O, gjør mig levende og glad, Og lad mig ikke Sjælemad Af Verdens Lyst tillave! 7 Du er min Drik saa sød og Sund, At lædske mig og fryde: Hvo dig har smagt i Hjertens Grund, Vil altid mere nyde; O Væld! jeg tørster efter dig; O, lad din Sødheds Strømme sig Udi min Sjæl udgyde! 8 Du er mit Slot, min Skjærm og Skjøld, Min Borg paa Klippe bygget, Hvor jeg mod alle Fienders Vold Er sikker og betrygget. O lad mig blive kun i dig! Jeg, ved du vil opholde mig; Dit Løste staar urygget. 9 Du er in Hyrde, som saa mild Og trofast var, at hente Min arme Sjæl, der den saa vild I Synden fra dig rendte; O, tag i Agt dit arme Faar, At jeg ei skilles fra din Hjord, Men Himlen vist kan vente! 10 Du er min Ven i Nød og Død, Som mig fuldkommen eier, Min Broder mer end Honning sød, Min Moder, som mig pleier, Min læge naar jeg findes svag, Min Skat og Glæde Nat og Dag, Som over Alting veier. 11 Du er min stærke Helt i Strid, Mit Pantser, Skjold og Bue, Min Trøstere i Trængsels Tid, Som al min Nød kan lue, Mit Skiv i Sorgens fæle Sø, Med dig jeg leve vil og dø Og saa for Intet grue. 12 Du er i Hjertesorg min Trøst, Min Glæde, naar jeg smiler, Min daglig' Tidsfordriv og Lyst, Min Hvile, naar jeg hviler, Og hvordan det mig end skal gaa, Saa kan jeg være glad og paa Din Naade aldrig tvivler. 13 Fra Verden flyr min Sjæl til dig, Min enest Udvalgte1 Mit Hjerte vil jeg ofre dig Og dig mit Alting kalde; Alt, hvad jeg ønsker, er du mig, Ak, lad mit Hjerte idelig Kun dig igjen befalde! Topics: Mariæ Bebudelsesdag Aftensang; Annunciation Evening; Kjærlighed til Gud og Frelseren; Love to God and Savior Languages: Norwegian
TextPage scan

O Jesu Christ, som Manddom tog

Hymnal: PSNE1890 #197 (1890) Lyrics: 1 O Jesu Christ, som Manddom tog I rene Jomfru-Live, Stor Kjærlighed dig dertil drog, Vort Haab saa vilde du blive, Du saa vor Synd og store Nød, At os stod for den evige Død, Os ˙elved stod aabent. 2 Det lodst du da forbarme dig, Du kunde det ei lide, At Djævlen tog os saa med sig, Derfor saa vilde du stride, Gavst dig saa her til Jorden ned, Og gjorde os en evig Fred Alt med din Død og Pine. 3 Og saa du sagde os det til, At Troen vi skulle have, Thi du est baade god og mild Og vilos alle skaane, Om Tro vi sætte fast derpaa, At det skal med os være saa, Som du os siger fore. 4 Du vorden est for Broder kjær, Os til stor Pris og Ære, Og altid vil os være nær, Hvad kan man mere begjære? Er det os ei en Glæde skjøn, VorBroder er Guds eneste Søn, Hvo kan os nu fordærve? 5 Pris være dig evindelig, Som os den Naade beviste, At vi nu er Guds Børn med dig, O kjære Broder Christe! Saamaa nu hver Mand være glad, Og takke Gud i allen Stad, Hun er vor kjære Fader. Topics: Mariæ Bebudelsesdag Aftensang; Annunciation Evening; Forløsningen; Redemption Languages: Norwegian
TextPage scan

Se, hvor nu Jesus træder

Hymnal: PSNE1890 #198 (1890) Lyrics: 1 Se, hvor nu Jesus træder Hen til den Morderstad, Endog man ham bereder Saa stort et Blodebad. 2 Endog hans Guddoms Øie Sit Fængsel, Kors og Nød Forud kan agte nøie, Ja se sin visse Død. 3 Dog vil han fri i Sinde Mod sine Fiender gaa, Han ved, han skal dem binde, Og evig Seier faa. 4 Hans Pragt den er kun ringe, Et Asen hannem bær, Dog kan han Satan tvinge Og dødens Herre er. 5 Her er han, som vil løse Hver syndebunden Træl; Her er han, som vil øse Trøst i hver bange Sjæl. 6 Her er han, som udrotter Den onde Slanges Sæd; Gak ud, o Zions Dotter, Og dig i hannem glæd! 7 Her er han, som vil favne Dig med sin Kjærlighed, Her er han, som vil gavne Dig med sin blodig' Sved. 8 Her er han, som vil bære En Tornekrands for dig; Her er han, som skal være Din Kong' evindelig. 9 Her er han, som vil gyde For dig sit Hjerteblod, Her er han, som vil yde Til dig en salig Flod. 10 O Jesu! gid jeg kunde, Som jeg saa gjerne vil, Dig ære nogenlunde! O hjælp mig selv dertil! 11 Jeg gjerne mine Klæder Vil for dig lægge ned, Jeg med i Flokken træder, Som er med Tak bered. 12 Jeg bær og mine Palmer For Ærens Konge frem, Og synger mine Psalmer, O Jesu, hør dog dem! 13 Mit Hosianna klinger Ved din den gode Aand, Mit Hjerte sig opsvinger, Oplettet ved din Haand. 14 Til Lykke, o til Lykke, Du Ærens Konge! gak, Min Død at undertrykke, Og hav saa evig Tak! Topics: Palmesøndag; Palm Sunday; Forløsningen; Redemption Languages: Norwegian
TextPage scan

Op, thi Dagen nu frembryder

Hymnal: PSNE1890 #199 (1890) Lyrics: 1 Op, thi Dagen nu frembryder, Som den hele Verdn fryder! Op, thi Naadens gyldne Aar Frem med Lys og Glæde gaar, Som de Gamle før saa saare Ventede med Længsels Taare! Halleluja, Halleluja! 2 Tiden nu til os fremiler, Hvorved Zions Datter smiler; Fuld af Jubel hun sig ter, For hun ham i Kjødet ser, Som er hendes Mand og Herre, Skjønt ham kjende Faa desværre. Halleluja, Halleluja! 3 Den, som mange Majestæter, Fromme Fædre og Propheter Havde gjerne villet se, Og det dog ei kunde ske, Han til os saa kjærlig kommer, O, en yndig Naades-Sommer! Halleluja, Halleluja! 4 Den, som Abraham var lovet, Menighedens Liv og Hoved, Jakobs Krone, Sol og Lyst, Alle Folkes Haab og Trøst, Fandt sig hos os ind omsider, Sagtelig til Zion rider. Halleluja, Halleluja! 5 Her er han, som vil fuldføre, Hvad hans Fader bød at gjøre, Han vil gjøre Sagen god Med sit dyrebare Blod, Pint, foragtet, ilde saaret, Søgte det, som vor forloret. Halleluja, Halleluja! 6 Han som Borgen vilde møde, Sig for dig at lade døde; For at slaa med Naadens Lugt Vor Forbandelse paa Flugt, Lod han sig for os forskrive, En forbandet ting at blive. Halleluja, Halleluja! 7 Nu maa Skyggen bort sig vende, Og det Billedverk faa Ende; Hvad skal Offerdyrets Blod? Jesu blod er evig Bod. Hvad har Pagtens Ark at sige? Her er Naadens rette Rige. Halleluja, Halleluja! 8 Mose Rige nu ophører, Christi Frihed Aand os fører, Borte er den Trældoms Frygt; Hvo Guds Naade ret har søgt, Kan nu fuldt sig dertil fryde, Barnefriheds Ret at nyde. Halleluja, Halleluja! 9 Nu er Forhæng sønderrevet, Aabnet os en Indgang blevet, I Guds Helligdom at gaa, For ham uden Frygt at staa; Han, som Verdens Lys er blevet, Nattens Mørkhed har fordrevet. Halleluja, Halleluja! 10 Derfor, Zion, op at sjunge, Og velsigne denne Konger! Giv ham Mund og Hjerte til! Du er Brud med dig han vil Riget dele: lad dig føre Ham til Offer, lad dig høre! Halleluja, Halleluja! Topics: Palmesøndag; Palm Sunday; Forløsningen; Redemption Languages: Norwegian
TextPage scan

Kom, stærke Frelser, snart, mit Hjerte at opbryde

Hymnal: PSNE1890 #200 (1890) Lyrics: 1 Kom, stærke Frelser, snart, mit Hjerte at opbryde Som for din Naades kraft ved Synd tilsluttet er; Og lad din Kjærlighed saa yndig der indflyde, At den indtager al min Længsel og Begjær! O, ved din Almagts Kraft selv mine Volte rør, Og ud af Syndens Magt mig ved din Naade før! 2 Det har behaget dig taalmodig mig at drage Fra syndens Trældom fri med Lyst at tjene dig, Men ak, mit Hjerte maa med Taarer det beklage, At Synden atter vil med Magt indtage mig, saa jeg ei Udvei ved, ei Hjælp, ei noget Raad, Men falder dig til Fod: du styrke kan min Daad. 3 Naar jeg befinder ret den Godhed, som dit Hjerte, Min Jesu, har bevist imod mig usle Muld, Som dog bekjende maa med Blussel, Stam og Smerte, Jeg var og er endnu af Synd og Ondskab fuld, Saa bør min bange Sjæl forunders og tilstaa, At din Langmodighed plat bundløs være maa. 4 Hvad har bevæget dig med saadan Flid at føre Min Sjæl fra Verdens Lyst og Syndens Sikkerhed? Da jeg dig idelig kun Modstand monne gjøre Og lukke Øiet for dit Lyses Herlighed, Som daglig fulgte mig og straalte paa mig ind, At jage Mørkheds Magt og Kræfter af mit Sind. 5 Da mange Tusinde i Syndens Dvale ligge, Ei vide, at du er saa nær, saa god, saa sød, Ei kjende Syndens Last,ei om Forløsning tigge, Ei tro, dem forestaar en evig Dom og Død: Saa har du som en Brand af Ilden reddet mig; Hvad er din Naade mig dog ubegribelig! 6 Ak, nu du har begyndt saa paa mig at arbeide, Saa slip, imedens jeg er til, mig ei, min Gud! Ak, lad din Tugtens Aand mig overalt geleide, Og føre mig af Kjøds og Djæv'lens Snarer ud; Ja naar jeg mindste Lyst til denne Verden har, Saa driv den mægtig ud, og Tugtens Ris ei spar! 7 Jeg gi'er mig dig i vold, vær Jesu, du min ˙yrde, Før vogt, spis, læg du mig, dit svage usle Faar! Du ved min Taab'lighed og mine Bylders Byrde, Thi før og styr du mig, forbind du mine Saar! Skjænk mig din Kjærlighed mod al min Sjælebrøst, Og lad mig uden dig ei finde nogen Trøst1 8 Lad ingen hemm'lig Lyst mig mer til Fange tage, Men lær mig prove først alt, hvad jeg tager an, Og lad din Hyrdestav til Bøn og Suk mig jage, Naar Sindet Lunkenhed og Dorskhed føle kan; Din Aand al Sikkerhed af Hjertet stedse driv, Og et aarvaagent Sind fuldt af din Frygt mig giv! 9 Forlen mig Naade til, mod Synden ret at stride, Stat mig i Striden bi og gjør mig seierrig, Lær mig taalmodigen, hvad mig paakommer, lide, Og saa i Strid og Kors og Død at følge dig, Indtil du henter mig op til din Himmelstad, Der dig, min Gud, til Pris at være evig glad@ Topics: Palmesøndag Aftensang; Palm Sunday Evening; Den daglige Fornyelse; Daily Renewal Languages: Norwegian

Pages


Export as CSV