Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 151 - 160 of 492Results Per Page: 10 20 50

Forsøm ei Herrens Menighed

Hymnal: PSNE1890 #151 (1890) Lyrics: 1 Forsøm ei Herrens Menighed, Der skal du Veien lære Og Gud, somer og bliver ved, Med dine Brødre ære; Din Andagt tænde deres an, Og deres din antænde, At fælles Lov mod Himlen kan Som fra eet Hjerte brænde. 2 Er du en Herre, lok da frem Guds Lov af Dines Munde Og daglid hellighold med dem De søde Bedestunde! Søg dine Husfolks Salighed, Lad denne Pligt ei rygges! Hver Tjener, end den mindste med, Som Christen bør ophygges. 3 Og dine Brødre, bed for dem! Vi er; eet Legems Lemmer; Din Uven han er og et lam, Hvis Bedste Gud ei glemmer; Bed tidt, og strid med Troens Skjold! Sky Ondt, og prøv dig nøie! Bliv ei i kjærlig Iver kold! Søg Visdom fra det Høie! Topics: Femte Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag Aftensang; Fifth Sunday after Holy Three Kings Day Evening; Aarvaagenhed og Bøn; Awareness and Prayer Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Hymnal: PSNE1890 #152 (1890) Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod det hellig' Bjerges Top, Hvor Jesus han opstiger, Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster, viger, Bort alt hvad mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Del af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Ansigt Solens Klarhed fik, Hans Klæder, med en Himmelskik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder nu, Henrykt og glad i Sind og Hu Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 Men før han endnu ud har talt, Saa klar en Sky fra Himlen faldt, Som Herrens Røst mon føre: Det er min elskelige Søn, Som Adams syndig' Æt og Kjøn Behageligt skal gjøre, Ham skal I tro og høre! 6 Den Himmelrøst og Herlighed Dem bøiede til Jorden ned, Forstkrækked' udi Sinde; Men Jesus dennem rører saa, At de behjertede opstaa, De Jesum se og finde Og Frygten overvinde. 7 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og førend in Gethsemane Udi min synde-Perse Ve Med Angestsved du blødte Og for min Ondskab bødte! 8 Du hermed vil erindre mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Og i din Himmel leder! 9 Jeg ser og, du Guds evig' Ord, Af himmelen somog af Jord Dit Vidnesbyrd du haver, At du Guds Søn i Himlen est Prophete, Konge og den Præst, Som Aandens rige Gaver I Guddoms Fylde haver. 8 Du ta'er dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorrig og fra evig Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Topics: Sjette Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag; Sixth Sunday after Holy Three Kings Day; Haab og Længsel efter det Himmelske; Hope and Longing for the Heavenly Languages: Norwegian

Om Himmeriges Rige saa ville vi tale

Hymnal: PSNE1890 #153 (1890) Lyrics: 1 Om Himmeriges Rige saa ville vi tale Hvad Fryd og Glæde, Pris og Husvale Gud vil sine Venner der give; Der Sorg og Sygdom faar ikke Rum, Ei heller Armod og Fattigdom, Alt Ondt maa der bortvige, Som Konger vi blive rige. 2 Der Tyranni har ikke Sted, Derind gaar ikke Uretvished. Bort Hjertes Fryds Begjæring Vi have paa Guds Løfte og Bud, Vor Villie lader sig lede af Gud, Som Guds Børn lydig at være I evig Fryd og Ære. 3 Ei heller kan Nogen der blive vred, Der er og ikke Kjedsommelighed, Søvn, Lede, Frygt eller Fre; Alting, kom nogen bedrOve kan, Kan aldrig komme i dette Land, Og Døden kan der ei skade, Derfor værer evig glade! 4 De skulle og altid have Fred Og deres Samvittigheds Rolighed; Alt Godt, de kunne begjære, Det skulle de have foruden Tal. Som Guds Børn de regjere skal I evig Fryd og Ære; Hvor godt er der at være! 5 Syv Gange klarer; end Solen er skal hver da blive i Salighed der, Den Klarhed er fuld af Gl'de, Som Jesus paa Gjerget monne bete, Den Klarhed og Herlighed lod han dem se, Alle de, som der monne være, Den Klarhed kunde ei bære. 6 De faldt næsgrus paa Jorden ned, Alt af hans Klarhed og Herlighed, Og Peder begyndte at tale: O Herre! her ville vi bygge og bo Og blive i denne Glæde og Ro Og i denne store Husvale, Om du vil saa befale. 7 Og Paulus, han taler og derom, Den Glæde den er saa stor og from, Det inte Hjerte kan fatte, Ei noget Øie haver det set, Ei Menneskens Øre hørte det, Hvad Glæde Gud vil os give, Om vi ville hos ham blive. 8 De Mure og Gader af pureste Guld, De Grundvold' af dyrebar' Stene er' fuld', De Porte af Perler hin' klare, Vi skulle og alle sjunge da Paa Gader og Stræder Halleluja! Og kjende Gud aabenbare Til evig Tid uden Fare. 9 Vi skulle og alle stasseres ud Som Jesus, vor Broder, Frelser og Gud, Naar han monn' aabenbare Sin Majestætes Herlighed; Vil hellig, hellig til evig Tid Skal sjunge blandt Engleskare, Den Glæde skal evig vare. 10 Og dem, som Døden adskiller her, De skulle og kjende hverandre der: Som fordum Tid monne hænde, Da Peder kjendte og kunde forstaa Eilas, Moses, han aldrig før saa, Der Jesus monn' sig forklare For dennem saa aabenbare. 11 Dem længes ei mere ved tusind Aar End os den Dag, der var igaar, Saa vel det dem behager; Den Glæde kjendte og jesus vel, Dog levede han her som en Træl, Intet Godt af Verden vilde have I alle sine Livets Dage. 12 Jeg raader eder alle, I tænke eder om, Ved Gud om Naade, mens I have Rum! Den Glæde, den koster ei mere, End angre vor synd altid og nu, Og os forlade af Hjerte og Hu Paa Jesum, ved ham Gud bede, Saa er eder Himmerig rede. 13 Gud unde os her at leve saa, Naar vi af denne Verden skal gaa, Vi maatte af Hjertet være glade, For alle Guds Gaver takke da, Saa frydefuld ind i Himmerig gaa Ved Jesum Christ allesammen, Det unde Gud Fader os, Amen! Topics: Sjette Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag; Sixth Sunday after Holy Three Kings Day; Det evige Liv; Eternal Life Languages: Norwegian

Et Trin jeg atter har i Dag

Hymnal: PSNE1890 #154 (1890) Lyrics: 1 At Trin jeg atter har i Dag Mod Evigheden vandret; Mit Sind, o Jesu, til dig drag I Troskab uforandret; O Kilde, hvoraf Livsens Vand Udstrømmer, øs dag Liv og Aand I mit afmægtig' Hjerte! 2 Jeg tæller Timer, Dag' og Aar, Som synes mig saa lange; Før jeg fuldendes og opnaar Mit Maal, er jeg en Fange, Før du borttager udaf mig Alt hvad endnu er dødelig, Og jeg til Livet kommer. 3 Mit Hjerte blusser af den Ild, Din Kjærlighed antændte, I mig, da du af Verdens Vild Mig drog, og til dig vendte; Du er i mig, og jeg i dig, Dog søges endnu idelig En nærmere Forening. 4 O, at du kom, min Jesu, snart! Jeg tæller hvert Minute, Kom, førend jeg ved Dødens Fart Mit Levnets Løb skal slutte! Kom dog udi din Herlighed, Se, hvor din Brud sig har bered, Og Lænderne omgjordet! 5 Din hellig' Olie jo er, Udgydet i mit Hjerte, Du er mig selv i Aanden nær, Skjønt jeg har Længsels Smerte. Din Brud sin lampe smykker har, Og daglig dit imøde gaar Med Ønske dig at favne. 6 Kom, er den længselsfulde Røst, Kom, raaber din Veninde; Hun søger i dig al sin Trøst, Hun skriger: lad dig finde! O kom, du Guds enbaarne Søn! Du kjender mig, min Brudgom skjøn, Som haver mig trolovet. 7 Dog stilles Stund og Time hen Til dit Behag, o Herre; Jeg ved, du vredes ei paa den, Som gjerne vilde være Jo før jo hellere hos dig, Og derfor stræber idelig At gaa dig udi Møde. 8 Det er imidlertid min Ro, At Intet os kan skille, Og at jeg dig min Brudgom tro, Tør kalde, det kan stille Al Sorg, thi Dagen kommer snart, Da jeg skal holde Himmelfart Og Bryllupsfest med Glæde. 9 Jeg takker dig for hver en Dag, Som haster til sin Ende Foruden Nød og Hjertenag; O, at jeg ret maa kjende Din Godhed her, og haste frem Til dig i høie Himmelhjem, Hvor Solen aldrig savnes! 10 Er Foden træt og Knæet mat Paa denne Himmelreise, Saa tag du mig ved Haanden fat, At Troen sig maa reise Med mere Mod og Munterhed At søge Himlens Hvilested Og daglig did opstige! 11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem, Lad Intet dig forskrække! Dit Maal, som er Jerusalem Heroven til, lad trække Dit Sind fra Jordens Usselhed, Hast hvad du kan, ja flyv afsted Med ivrig Længsels Vinger! 12 O Jesu, se, min Sjæl til dig Sin Skat er alt opfaren, Skjønt Legemet er dødelig, Og Kjødet altid Snaren, Det mig dog ikke hindre skal At søge dig i Himlens Sal; Jeg er alt hos min Jesum. Topics: Sjette Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag Aftensang; Sixth Sunday after Holy Three Kings Day Evening; Haab og Længsel efter det Himmelske; Hope and Longing for the Heavenly Languages: Norwegian

I Dag er Naadens Tid

Hymnal: PSNE1890 #155 (1890) Lyrics: 1 I Dag er Naadens Tid, I Dag er Gud at vinde, Nu kan alvorlig Flid, Hans milde Hjerte finde. Op, op til Bedrings Graad Og efter Jesum jag! Men snart, det er mit Raad, Nu hedder det: i Dag! 2 Se, hvor behagelig Fremskinner Naadens Straale! Men det, at bedre dig, Kan ei Forhaling taale, Maaske din Klokke slaar I Dag sit sidste Slag, Nu læges Sjælesaar, Nu hedder det: i Dag! 3 I Dag begynd, og spar Det ikke til i Morgen, Hvad Morgen-Dagen har At vente, er forborgen' Forhaling bør ei ske I saadan vigtig Sag; Nu faar du op at se, Nu hedder det: i Dag! 4 Træng i Guds Arme ind, Og sat din Jesu Hjerte, Det koste i dit Sind I hvad det vil for Smerte; Til Kronen gaar man ei Udi sin gode Mag; Træng ind, nu er der Vei, Nu hedder det: i Dag! 5 I Dag maaske du kan Fuldende dine Dage, At Timeglassets Sand Har intet mer tilbage; Se, hvilken Vredes Sky! Søg Naadens Skjul og Tag I Jesu Vunders Ly, Nu hedder det: i Dag! 6 Endnu er Gunst at faa For knuste Hjerters Raaben, Endnu er gud at naa, Endnu er Himlen aaben, End hører du hans Ord Til Kjærligheds Fordrag, Indnu er Naaden stor; Nu hedder det: i Dag! 7 Et lidet Øieblik Er al vor Levnets Dage, Den kaade Ungdoms Skik Lad derfor rent tilbage, Bet"nk dit evig' Gavn Og Himlens søde Smag! Vend om i Jesu Navn! Nu hedder det: i Dag! 8 Det er en liden Stund, Saa lukkes Himlens Døre, Begr"d de mange Pund, Endnu er Raaden større Og vinker dig hen ind I Jesu Favnetag, Men skynd dig som er Hind! Nu hedder det: i Dag! 9 Som Paulus ene fandt I Jesu al sin Glæde Og agted' alt for Tant Mod ham i Guddoms Sæde: Saa bør vor Hu og Lyst Kun ofres hans Behag, Da, da er han vor TrOSt; Nu hedder det; i Dag! 10 Ak, evig Evighed, Den maatte nok betænkes! Se de fordømte ned I Vredens Sø at sænkes! Se Salighed hos Gud! O, kom da, Hjerte, tag Mod Naadens søde Bud: I Dag, i Dag, i Dag! Topics: Søndag Septuagesima; Septuagesima; Guds Kald; God's Call Languages: Norwegian

O Vingaardsmand

Hymnal: PSNE1890 #156 (1890) Lyrics: 1 O Vingaardsmand, Du fromme hjerte Gud, Som alle Land Og hver udi sin Stand Kalder til dit Ord og Bud, Giv mig at lyde dit Kald At Bifald Du kan udi mig faa; Naar jeg vil gjerne gaa I din Vingaards Møisomhed, Signe du min Flid og Sved, I din Frygt mig stedse led! 2 Naar da engang Du bytter Lønnen ud, Tænk paa min Trang (Min Gjerning er for svang) Med din Naade, søde Gud! Thi naar jeg ser, havd jeg gjør, Og jeg spør Om, hvad jeg har fortjent, Det intet er bevendt. Jesu, tænk dog derfore paa, Jeg selv intet kan formaa, Lad mig Løn af Naade faa! Topics: Søndag Septuagesima; Septuagesima Languages: Norwegian

Af Dybsens Nød raaber jeg til dig

Hymnal: PSNE1890 #157 (1890) Lyrics: 1 Af Dybsens Nød raaber jeg til dig, Herre Gud, du ville mig høre! Dit Naadens Øre vend du til mig, Min Bøn jeg vil fremføre, Giver du paa vore Gjerninger Agt, At hevne Sunden med din Magt, O Herre, hvo kan det taale? 2 Hos dig gjælder ene Naade og Gunst Til Synden at forlade; Naar vi dig nogen Tid have mist', Vi vide os ei at raade; For dig sig Ingen berOmme kan, Thi ma dig frygte alle mand Og trøste sig paa din Naade. 3 Til Gud staar alt mit Haab og TrOst, Min Gjerning kan mig ei baade, Thi du alene har mig forløst Af din usigelig' Naade; Dine Ord de ere den dyre Skat, Som du os haver efterladt, Dem ville vi gjerne høre. 4 Skal det end vare fra Morgenstund Og indtil Aftens Ende, Da skal mit Hjerte dog ingenlund; Fortvivle og fra dig vende; Saa bør det være ret Israels Art, At haabe og tro af Hjertet snart Og Naade af ham begjære. 5 Dog Synden hos os er mangefold, Hos Gud er meget mer Naade, At hjælpe os er han vel huld Af Nød og Alskens Vaade; Han er forvist den rette Tolk, Som har forløst alt Israels Folk Af Sorrig og Synder alle. 6 Gud Fader, Søn og Helligaand, Ham vil vi prise og ære, Thi os har ingen frelst uden han, Som vi af Skriften lære; Thi bør ham Lov og Tak alen' Til evig Tid foruden men, Dertil sige vi nu Amen. Topics: Søndag Septuagesima; Septuagesima; Bodspsalmer; Prayer Hymns; Retfærdiggjørelsen; Justification Languages: Norwegian

Man kan i denne Verden her

Hymnal: PSNE1890 #158 (1890) Lyrics: 1 Man kan i denne Verden her Blandt mange, mange Mennesker Faa sande Christne finde, Som for Gud angre sin Udyd Og tro ret paa sin Frelser blid Og lade af at synde. 2 Paa Jorden er en liden Hjord, Som haver for sig Christi Ord Udi den christne Kirke; Dog deriblandt man finde skal Paa dennem et saa ringe Tal, Som Gud af Hjertet dyrke. 3 De fleste gaa i Hykleri Og ere vidt fra Sandheds Sti, Alligevel de mene, At det udvortes Christen-Navn Er deres slot og trygge Havn, Skjønt de Gud ikke tjene. 4 Hør, Menneske! dit Christen-Navn Kon dig ei gjøre noget Gavn, Om du ei Christo lever. Hvi pryder du di onde Sag Og gjør dog ei paa Naadens Dag, Hvad Gud af dig udkræver? 5 Du roser dig af Daabens pagt, Men ilde tager du i Agt, At du i Naaden bliver; Endnu du ikke fare lod Synd, Satan, Verden, kjød og Blod: Det Onde du bedriver. 6 Du hører vel Guds sande Ord, Du kommer og til Herrens Bord Og tager christi Gaver; Men hvor er dog den søde Lugt, Som er din Bedrings gode Frugt, Den sande Christne haver? 7 Din Bøn omsonst gaar af din Mund, Hvis den ei gaar af Hjertens Grund Og udaf Troens Kilde. Dit Herre! Herre! nytter ei, Naar du vil gaa din egen Vei, Somer at gjøre ilde. 8 Hvor herlig er du bryllupsklæd! Hvor er din Tro, Retfærdighed Og et taalmodigt Hjerte? Hvor er dog din sagtmodig' Aand, Din Kjærlighed og Hjælpehaand Udi din Næstes Smerte? 9 Er du end skjult for Mennesker, Dog Herrens Ansigt dig vel ser, I Vrede han dig møder; Vil du ei lade Hykleri Og dig fra Synden gjøre fri, Til Helved' han dig støder. 10 O derfor dyrk din Herre Christ Og vagt dig vel for Djævlens List, Til Verden dig ei hænge; forsag ond Lyst, korsfæst dit Kjød, Med Bøn og Haab i Nød og Død Til Gud du gjennemtrænge! 11 O Jesu, kjære Herre Gud! Al Syndens Lyst driv fra os ud, Oplys os allesammen! Regjer os med din Hellig-Aand, Og led os ved din Raadehaand Til Himlens Glæde! Amen. Topics: Søndag Septuagesima Aftensang; Septuagesima Evening; Den daglige Fornyelse; Daily Renewal; Selvprøvelse; Trial Languages: Norwegian

Jeg slipper Jesum ei

Hymnal: PSNE1890 #159 (1890) Lyrics: 1 Jeg slipper Jesum ei, I Jesum vil jeg blive, Han i Begyndelsen Mig Livet vilde give; Det Liv, som han mig gav, Af ham sit Ophold faar, Naar Verden falder om Og ganske undergaar. 2 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg lide, Han lindrer mig mit Kors Med Trøst i rette Tide, Det mig til Glæden før'; Naar Jesus er i mig, Han Korsets Bitterhed Skal gjøre taalelig. 3 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg kjæmpe Mod Verden, Djævelen, Ja Døden vil jeg dæmpe; Naar de bestorme mig, Min Jesus staar mig bi, For mig han kjæmper selv, Fra dem gjør han mig fri. 4 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu er jeg rede At dø; er han hos mig, Saa vil han ei tilstede, Mig Døden døde skal, Nei den en Himmelvei Da bliver mig, hvorfor Jeg slipper Jesum ei. 5 Jeg slipper Jesus ei, Thi kan jeg ham kun have, Saa har jeg her og der Den allerbedste Gave; I Alting hvad jeg gjør, Er Jesus ikke med, Saa er det Intet, og Jeg nyder aldrig Fred. 6 Jeg slipper Jesum ei, Fra ham vil jeg ei træde, Vi sammenbundne er' Med Kjærlighedens Kjæde Saa fast, som noget kan Tilsammenføie sig, Og han skal drage mig Med sig til Himmerig. 7 Jeg slipper Jesum ei, Hans Kjærlighed mig driver, Jeg sover eller jeg Opvaagner, Jesus bliver Mit ene faste Maal, Og ingen anden Vei Jeg har til Salighed; Jeg slipper Jesum ei. Topics: Søndag Septuagesima Aftensang; Septuagesima Evening; Troen; Faith; Jesu Efterfølgelse; Following Jesus Languages: Norwegian

O Herre Gud din Lære

Hymnal: PSNE1890 #160 (1890) Lyrics: 1 O Herre Gud, din Lære, Din Sæd, dit rene Ord, Som udsaa's til din Ære I Folke-Hjerters Jord, Hvor kraftig den sig finder, Naar du den lader strø, Maa den dog lide Hinder, Og tidt i Spiren bø. 2 Paa de alfare Veie Tidt noget falder ned Som vilde Fulge meie, Saa det ei fæster ved. Hvor man i Hjertet baner En alfar Verdens Vei Der Helved-Ravne raner Guds Ord, som agtes ei. 3 Oppaa den tørre Klippe Vel noget spirer strax, Men Vædsken snart mon glippe, Gi'er aldrig Korn og Ax. Saa er og Manges Grøde Udi vor Christendom, Snart runden op, snart øde, I Kraft og Kjerne tom. 4 Blandt Verdens Torne stride En Del og sygner bort, Der maa det Trængsel lide, Og kvæles inden kort. Gods, Vellyst, Verdens Ære De Hjerte-Torne er, Som klemmer Guds Ords lære, At den ei Frugter bær. 5 Den mindste Del kun falder Udi den gade Jord, Der naar det Vext og Alder Faar Guds det gode Ord. Hvert Hjerte, som vil være Guds rette Sædeland, Mangfoldig Frugt kan bære Ved Himlens Dug og Vand. 6 O Gud, du ser og kjender, Hvad Art af Jord jeg er, Mit Hjerte-Land sig vender Mod Verden og det bær Saa lidet af den Grøde Og Frugt, du venter dig; Mit Hjerte det maa bløde, Naar jeg betænker mig. 7 For Torn og haarde Stene Min Hjerte-GRund befri, Hegn mig med Naadens Grene Fra Verdens Synde-Sti! Dyrk selv mig Hjertes Ager, Den Frugt maa bære saa, Som det dig, Gud, behager Til Ærens Krands at naa! Topics: Søndag Sexagesima; Sexagesima; Guds Ord; God's Word Languages: Norwegian