1 Jesus Krist, du dig forbarme
Se dit Folkes svare Nød,
slip dog ei de Jøder arme,
Du jo og for dem er død.
drag dem, drag dem til dig ind,
Bøi du det forvendte Sind,
Bryd det stolte, haarde Hjerte,
Før dem ind i Angers Smerte.

2 Lad det blod, som de udøste,
Da de dig korfæste lod,
Lad det Blod, som os forløste,
Blive dem en Livsens Flod.
Selv du jo paa Korset bad:
"Fader, Fader! dem forlad;
Thi de ved ei hvad de gjøre,"
Hjælp dem dog dit Ord at høre.

3 Israel end fredløs vanker,
Hjemløs overalt paa Jord,
Men du har dog Fredens Tanker;
Sikkert er dit Løftes Ord.
Hord og Himmel falde maa,
Men dit Ord skal evig staa;
Israel skal sig omvende
Til sinGud ved Tidens Ende.

4 Tak, vor Hyrde, som vil samle
Til din Hjord de spredte Faar,
Hedning, Jøde, Unge, Gamle,
De, som vild i Ørken gaar.
Hednings Fylde samle du
Rundt omkring paa Jord endnu,
Snart skal og de Jøder mange
Prise dig med "Zions Sange".