1 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted
At bygge paa, naar Broderfred
Var overalt at finde;
Naar Tvedragt maatte mødig gaa
Fra Hus til Hus, og danke paa,
Og fik ei Ly derinde!

2 Der klages vel med Suk og Sorg,
At Lykken ei sin gyldne Borg
Paa Jorden ret vil bygge;
Men hor der Fred i Hyttens Vraa,
Da slumrer Armod sødt paa Straa,
Guds Engle den betrygge.

3 Se, alle Nattens Stjerner smaa
Sandrægtelig paa Himlen staa
Og til hverandre smile;
O, vandred' Alle saa i Fred,
Naar Sorgens Skygger falde ned,
Da fandt vel Hjertet Hvile!

4 Bøi selv mit Hjerte, du min Gud,
At Fristeren jeg viser ud,
Naar Vredens Tanker stige;
Paamind mig om din Kjærlighed,
Paamind mig, kristens, om din Fred,
At jeg maa se Guds Rige!