1 O Jesus Krist, from, mild og god,
Du Kilde til all Naade,
Se, hvor nedslaget er mit Mod,
Belagt med Syndens Vaade!
Jeg mange Pile har i mig,
Som udi Hjertet haardelig
Mig arme Synder trykke.

2 I saadan Nød miskunde dig,
Tag den bort fra mit Hjerte!
Saa vel du bødet har for mig
Paa Korset med din Smerte,
Paa det jeg ei med Pine maa
I mine Synder nu forgaa,
Og evig saa fortvile.

3 O Gud, naar det mig falder ind,
Hvad Synd jeg har begangen,
Da synker Angest paa mit Sind,
I Frygt jeg sidder fangen,
Og ingen Raad i Verden veed,
Jeg blev fortabt i Evighed,
Om jeg dit Ord ei havde.

4 Dit gode Ord dog siger saa:
Du vil al Synd vorlade,
Naar vi derfra med Bod afstaa,
Da skal den os ei skade;
Du rækker dem din Naade-Haand,
Som med er sønderknuset Aand
I Troen til dig komme.

5 Saa kommer jeg da frem for dig,
Min Nød mig til dig leder,
Jeg mine Knæ ydmygelig
Nedbøier og dig beder:
Forlad, forlad mig naadelig,
Hvad jeg min Livs-Tid imod dig
Paa Jorden har bedrevet!

6 O Gud, forlad du mig det dog
For dit Navns Skyld og Ære,
Og borttag mine Synders Aag,
Lad det mig ei besvære,
At jeg kan Ro i Hjertet faa,
Og dig til Ære leve saa,
Som det dig vel behager!

7 Med Glæedens Aand mig styrk og led,
Læg mig med dine Vunder,
Afto mig med din Angest-Sved,
Naar som min Død tilstunder;
Og tag mig, naar det synes dig,
I troen bort fra Jorderig
Til dig og de Udvalgte.