1 Forsøger eder selv,
Om I i Troen ere,
Om I ved Troens Kraft
I Hjertet Jesus bære,
Og om I følge ham
I Kors taalmodig ind
Med kjærlig Ydmyghed
Og Troens rene Sind!

2 Vor Tro den er et Lys
I Hjertet dybt forborgen,
Som bryder deilig frem,
Ret som den klare Morgen,
Gjør Sjælen frydefuld,
Opklaret, deilig rig,
Ny, ret forandert og
I Sindet Jesus lig.

3 Den øser altid af
Sin Jesus rige Gaver,
Og deler gjerne med
Sin Næste, hvad den haver;
I Jesus kan den faa
Mer, end den har behov,
Og Naaden lyser frem
Til Herrens Pris og Lov.

4 Den tviler ei at faa,
Hvad Gud i Ordet lover,
Og derfor frisk sig ind
I Kors og Modgang vover,
Thi Troen føder Haab;
Af det, den har og ser,
Er den forsikret om,
At finde altid mer.

5 Af Haab er Kjærlighed,
Thi naar man sig paaminder,
Hvor sød en Gud vi har,
Og evig har og finder,
Saa bryder dette ud
I Hjertens Kjærlighed
Endog mod den, som er
Os bitter gram og vred.

6 Hvad Gud os gjør, vi da
Vil gjøre mod vor Næste,
Naar nogen gjør os ondt,
Vi søge deres Bedste,
Og bøde Andres Trods,
Forfølgelse og Spot
Med Forbøn, gode Ord,
Og gjør dem altid Godt.

7 Naar Gud ved meget Kors
Os ret paa Prøve sætter,
Gjør Tro Taalmodighed,
Som alt det tunge letter,
Den dæmper Kjødets Knur
Og tager bønnen fat,
Og veed, at al vor Nød
Gud Vei og Maal har sat.

8 Ransag, om Kristus sig
Udi din Sjæl forklarer;
Thi det er Kristi Liv,
Som Troen aabenbarer,
Den gjør retfærdig først,
Saa hellig, giver Lyst
Og Kraft til Gjerning god,
Er dette i dit Bryst?

9 O Jesus, styrk du mig
I Troen alle Dage!
Saa skal et helligt Liv
Og Levnet og tiltage;
Hvor Lyset er, der maa
Og Glansen ytre sig;
O lær mig, at jeg ret
Og al Tid følger dig!