1 Op alle Folk paa denne Jord,
Guds Kjærlighed at kjende,
Som raabes ud ved Livets Ord
Til hele Verdens Ende:
At alle arme Synd're maa
Nu komme hid og Naade faa,
Ja, evigt Liv og Glæde!

2 Jeg veed vel, mangen suger Gift
Af Naaden, som os trøster,
Og har Guds Ord og hellig' Skrift
Til Skjul i sine Lyster,
De sige: det har ingen Nød,
De haabe tør paa Kristi Død
Endog i sine Synder.

3 Men desuagtet maa vi ei
Den bange Sjæl forvilde,
Her bør at være aaben Vei
Til Jesu naades Kilde,
Det søde furt ei gjøres maa,
Men rent skal læres, ret skal staa,
Hvor Høit vor Gud os ynder.

4 Ja det, at Gud er mild, og lod
Sig ved sin Søn forsone,
Det Ord om Jesu Død go Blod,
Det har saa stærk en Tone,
At det opvækker den igjen,
Som døde før i Synden hen,
Naar han det til sig tager.

5 Det skinner ind i Hjertets Nat,
At det i Sjælen dages,
Og Jesus, som den skjulte Skat,
I Troen favnetages;
Da bliver og vor Vandring ny,
Da vil og kan man Synden fly,
Og følge Jesus efter.

6 Saa lad, o hjertesøde Gud,
Dit Ord i Kraft forkyndes,
Og dette milde Himmelbud
I hele Verden yndes,
At Folk maa se, hvor sød du est,
Og holde daglig Glædes-Fest
I Jesu rige Naade!