1 Hører I, som græde,
Og med Taarer væde
Jesu Hvilested,
Bort med Graad og Klage,
Her er gode Dage,
Her er Fryd og Fred!
Jesus tog til Magten, slog
Sønder alle Fiendens Skjolde,
Intet kunde holde.

2 Han er alt af Døde
Standen op at møde
Eder seierfuld,
Engle kan I finde,
Hvor han luktes inde,
I den forte Muld.
Ser kun paa det Sted, han laa,
Kaster derhen al den Smerte
Bort fra eders Hjerte!

3 Kommer hid, begraver
Al den Del, som haver
Krænket eders Mod,
Skynder eder, skynder
Til hans Flok, forkynder,
At Guds Søn opstod!
Siger hver, som bange er,
Hans Disciple, ingen anden,
Jesus er opstanden!

4 Verden har sin egen
Paaskeskik i megen
Lyst og Daarlighed,
Høited vil den have,
At den sig kan grave
Dybt i Synden ned;
Jesus vil den ikke til,
Paaskelammet, som er slagtet,
Har den slet foragtet.

5 Men de arme Hjerter,
Som i Længsels Smerter
Efter Jesus gaar,
Løber dem imøde
Med den første Grøde
Af Guds Naades Vaar,
Siger, at den ædle Skat,
Jesus, lever, eders Glæde,
Han er nu tilstede!

6 Hører I, som bange
Gaa i Verden mange
Sørgefulde Trin,
Eders Jammer finde,
Vanke som i Blinde
Uden Lys og Skin,
Er det vel da Ret og Skjel
I saa frydefulde Dage
Jammerlig at klage?

7 Har du mange Synder,
Jesus dig forkynder,
Gjælden er betalt;
Her er ingen Vrede,
Naaden den er rede,
Som udsletter alt.
Jesu Død, og at han brød
Gjennem Dødens Vold og Vrede,
Det for dig jo skede.

8 Derfor allevegne
Kan du dig tilegne
Med et trøstigt Mod;
Jesus for dig døde,
For din Skyld og Brøde,
Og igjen opstod,
Grib kun til! han gjerne vil
Være din med, hvad han eier,
Med sin Død og Seier.

9 Synd, hvor er din Fælde?
Helvede, din Vælde?
Død, hvor er din Braad?
Jesus han har vundet,
Jeg har Seier fundet,
Du er undertraad!
Gud, som gav ved Jesu Grav
Os saa stor en Seiers Ære,
Evig priset være!