1 Hvad kan os komme til for Nød
Mens Herren selv os føder,
Bespiser os med Himmel-Brød,
Og til god Føde leder?
Vor Tørst og vederkvæger han,
Og lædsker med det søde Vand,
Som er der Guds Aands Naade.

2 For dit Navns Skyld den Helligaand
Paa Sandheds Vei os leder,
Og altid er vor Trøstermand,
Midt i vor Sorg os glæder;
Thi have vi saa frit et Mod,
Om Døden end for Øine stod,
Thi du er med os, Herre!

3 Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist
Den trøster og den tvinger,
Naar Korset dæmper Kjødets Lyst,
At det ei Skade bringer,
Men Aanden over Kjødet maa
I Striden Seiervinding faa,
Guds barn til Fred og Glæde.

4 Naar Sorg og Modgang er for Haand,
Og Ulven os vil rive,
Din Hyrdestav os trøste kan,
At vi bestandig blive,
Hos dig vi have Hjertens Ro,
Og værges vel udi vor Tro,
Trods dem, det vil forhindre.

5 Du haver os beredt et Bord,
Som os maa vel behage,
Dit hellige og sande Ord,
Som vi i Hjertet smage;
Naar hart os ængster Djævlens List,
Da er dit Ord vor Sjæles Trøst
Alt med din Aand og Naade.

6 Du salver os med Olje sand
Vort Hoved mangelunde,
Den Glædens Olje er din Aand,
Som læger vore Synder;
Du skjænker sødt udi vort Bryst
Fuld Hjertens Trøst og Aandens Lyst,
Dermed vi Døden tvinge.

7 Din Godhed og din Miskund blid
Os følger her i Live,
Fra nu og indtil evig Tid
I Herrens Hus vi blive,
Her i den kristne Menighed,
Og efter Dødens Usselhed
I Himmerig med Ære.

8 Dertil hjælp, Herre Jesus Krist,
Du op Hjertet tænde
Din Kjærlighed og Troens Gnist,
At vi Gud Fader kjende
Med dig og med den Helligaand,
Det Kvinde ønsker og hver Mand,
Af Hjertet sige: Amen!