1 Store Gud og Frelsermand!
Hvo er den, der lignes kan
Ved din Guddoms store Kraft?
Ingen har fra Adam havt
Slig en Fader, Ærens Gud,
Som dig sendte med det Bud,
At forløse dig en Brud.

2 Døberen, o store Gud!
Som løb før i Veien ud
Til at vise Verden dig,
Han saa høit undskylder sig,
At han er kun blot er Røst,
Som mod Syndens Saar og Brøst
Prædiked' al Verdens Trøst.

3 Han ei værdig kjender sig,
For en Træl at tjene dig;
Og hvad er jeg usle Barn,
Skygge, Støv og Jord og Skarn;
Jeg er ikke værd at staa
Paa den Jord, du traadte paa,
Eller i din Forgaard gaa.

4 Søde Jesu, Davids Rod!
Jeg vil dig med Bøn og Bod
Rede og berede Sted
I min Sjæl og Hjerte med,
Tag det hen og dan det bedst,
Kom derind og vær min Gjest,
Giv en salig Julefest!