57. O Menneske, som tror og ved

1 O Menneske, som tror og ved,
At Verden snart skal brænde,
Skal Syndesøvn og Sikkerhed
Dog ei engang faa Ende?

2 Giv Agt, og mærk, hvad Sandheds Mund,
Som ingen kan bedrage,
Har talt om Verdens sidste Stund
Og dens Forventnings Dage!

3 Naar Dommeren vil træde frem,
Enhver sin Løn at give,
Naa1r alle Jordens Flok skal hjem,
Hvor de skal evig blive;

4 Da naar de store Tegn skal ske
I Stjerner, Sol og Maane,
Naturen som i Fødsels Ve
Er færdig til at daane;

5 Naar for den store Herrens Dag
De stærke Storme høres,
Og Havet gaar med Bølge-Brag,
Og Himlens Kræfter røres;

6 Da just udi den samme Stund
Vil Christus aabenbares,
Da skal til hvert betroet Pund
Og alle Renter svares.

7 Da skal de alle, ogsaa de,
Som vilde være blinde,
Da skal de Livets Fyrste se,
Og mange Øine rinde.

8 Den vantro Hob er trindt omkring,
Med Frygt og Rædsel slagen
For baade de fremfarne Ting,
Og dem, som staa for Dagen.

9 Men glade vil de Gode staa
Ved deres Frelsers Komme,
O hvilken Lyst, at kaldes paa
Og findes blandt de Fromme!

10 De glædes, før de faar ham seet;
Hvad, naar de se hans Rige,
Hans underfulde Herlighed,
Hvad vil de da vel sige?

11 Giv Agt, I Fromme, Tiden sig
Alt mer og mere nærmer,
Og Dagen kommer hastelig,
Naar Verden vildest sværmer.

12 O tager eder vel i Agt
For Verdens Sorg og Glæde,
Ei nogen Stund fra Bønnens Vagt
Og Troens Kamp I træde!

Text Information
First Line: O Menneske, som tror og ved
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Second Sunday in Advent; Dommedag; Judgment Day (1 more...)
Notes: Mel. Jeg ved et evigt Himmerig; Author/Translator from index: H. A. Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us