1 Vaagn op, min Sjæl! thi Stunden er
Af Søvn og Slum at stande,
Og Salighedens Tid er nær
At glæde vore Lande.
Vor Sorrigs Nat
Er gangen plat,
Vi skal nu snart befinde,
Fra Davids Stol
Retvisheds Sol,
Vor Jesum, at oprinde.

2 Kast derfor af din Synde-Ham,
Og Mørkets sule Klæde,
At Jesus, Guds uskyldig Lam,
I dig kan have Glæde!
Gak frem og staa
Med Vaaden paa,
Som Lysets Barn kan sømme;
Lad Utugt gaa
Af Hjertets Vraa,
Hold Kiv og Had i Tømme!

3 Ifør mig, Gud, og klæd mig saa,
At hver kan se og kjende,
Jeg har min Jesum ganske paa
Indtil mit Levnets Ende!
Bort Kjøds Begjær!
Min Jesus er
Udi mit Kjød i Vente;
Gid jeg ham ind
I Sjæl og Sind
Med Bøn og Bod kan hente!