1 O store Gud, din Kjærlighed
Jeg aldrig nok kan skatte,
Det Rigdoms Dyb jeg ikke ved
Med al min Sands at fatte,
Hvordan du elskte Verden saa,
Din Søn du ville give,
At hver, kom tror paa hannem, maa
I Himlen salig blive.

2 Du, søde Jesu, tog dig paa
Udi Guds Raad at ville
For Verdens Synd i Borgen gaa,
Din Fader at formilde,
Saa al den Skyld og Straf og Bod,
Gud vilde os tilregne,
Den du nu dit Regnskab lod
Til fuld Betaling tegne.

3 I vor Natur du klædte dig
Og den med din forente,
Og for vor Arv i Himmerig
I megen Trældom tjente,
I Fattigdom og megen Nød,
I Hunger, Tørst og Møie,
I Fristelser og Satans Stød,
Som tidt du maatte døie.

4 Men overalt din Pinsel gaar,
Din blodig' Sved og Smerte,
I Haanhed, Spot og mange Saar
Om dit uskyldig' Hjerte,
Din Tornekrone og din Dom,
Din Ve og al din Kvale,
Som dig paa Korset spændte om,
Som Ingen ud kan tale.

5 Guds Vredes Ild paa Sjælen dig
Med Helvedangest brændte,
Paa legemet elendilig
Dig alle Plager skjændte;
Du maatte Guds Retfærdighed
Til Prikke fyldestgjøre,
At os til Gud i Evighed
Du dermed kunde føre.

6 Saa har du ved din Pine hent'
Os fra al Helvedsvaade,
Og for os ved dit Blod fortjent
Barmhjertighed og Naade,
Som hen til Alle strækker sig,
Der vil fra Synden vende,
Og udi Troen favne dig
Til deres sidste Ende.

7 Min Sjæl, vær derfor frisk og fro,
Bliv fuld af Himmelglæde!
Du kan i fuld Tillid og Tro
Nu for Guds Ansigt træde;
Thi Jesus ved sit Korsets Blod
Har Fred med ham oprettet,
Og i den dyrebare Flod
Er al din Synd afvættet.

8 Lad Død og Djævel pønse paa,
Hvor de mig kan ombringe;
Min Jesus skal imod dem staa,
De skal mig aldrig tvinge;
Thi Døden haver mit sin Braad,
Og Slangens trædske Hoved Ved
Kvindens Sæd er undertraad,
Som Gud selv havde lovet.

9 Ved Christi Død og ved hans Aand
Jeg Synden vil affige,
Og Verdens Vellyst ved hans Haand
Og store Kraft bekrige,
Og taber jeg end tidt mit Slag,
Jeg bør dog ei forsage,
Jeg vinder dog, fordi min Sag
Selv Jesus vil antage.

10 Saa skal da Jesus dybe Saar,
Hans Marter, Død og Pine
Beskytte mig, ihvor jeg gaar;
Jeg skal i Graven trine
Med stadigt Haab, at se forsandt
Min Gud paa Ærens Throne,
Og takke Jesum, som der vandt
Mit Livsens dyre Krone.