Synderen:
1 O Jesu, for din Pine
Og for din uskyldige Død
Forlad mig Synderne mine,
Fri mig fra den evige Død.

Jesus:
2 Kom hid, o Synder elende,
Mens du bekjender dig,
Jeg vil mig til dig vende,
Sku du mit Ansigt blid!

Synderen:
3 Jeg har saa grovelig syndet
Og altid fortørnet dig,
Jeg kunde mig ikke omvende,
Før du nu straffede mig.

Jesus:
4 Den Straf, som du nu lider,
Er ikkun legemlig,
Jeg dig dermed indbyder,
Tro mig det visselig.

Synderen:
5 Skulde jeg mig altid raade,
Da negted' jeg, Gud er til,
Derfor er det mig stor Vaade,
At du mig spæge vil.

Jesus:
6 Tænk paa den elendige Pine,
Ja Jammer og evige Død,
Som Djævelen skjænke sine
I Helvedes evige Glød!

Synderen:
7 Jeg skulde mig ellers hovmode
Over alle, paa Jorden bok,
Som Paafuglen af sine Fjedre
Og Løven af Styrke og Mod.

Jesus:
8 At du est kommen, des glæder
Jeg mig med Fader og Aand;
Al Englenes Skare leder
dig i det forjættede Land.

Synderen:
9 Af David, peter og Andre
Har jeg Exempel for mig,
At jeg skulde til dig gange;
O Jesu, hjælp du mig!

Jesus:
10 Være sig, at du over alle
En synder i Verden farst,
Du ma mig Frelser kalde,
Forlad dig paa mig fast!

Synderen:
11 Anden Vei kan jeg ei gange,
Om jeg skal Himmerig faa,
End til dig som en fattig Fange,
Lad mig din Glæde naa!

Jesus:
12 Du kan ikke sige med Rette,
O Synder, sandelig,
At jeg nogen Synder forgjetter,
Som kommer af Hjertet til mig.

Synderen:
13 Nei, nei, o søde Jesu,
Det haver jeg aldrig hørt;
Du hjælper alle af Møde,
derfor er jeg til dig ført.

Jesus:
14 At Mennesken' blive fordømte,
Er Aarsagen ikke hos mig;
thi jeg mit Ord laderlyde:
Kommer alle, kommer til mig!

Synderen:
15 Lad mig nu blive med alle
Din Arving, Himmerig,
Som dig af Hjertet paakalde,
O Christe, evindelig!

Jesus:
16 Saa sandelig som jeg leder
Med Fader og Helligaand,
Skal du min Arving være
I det forjættede Land.

Synderen:
17 Nu haver jeg Seier fanget,
Lov ske den gode Guds Søn,
Som hørere en Synder saa bange!
Gud giv' os den evig' Løn!