330. Kom, Hjerte, tag dit Regnebret

1 Kom Hjerte, tag dit Regnebret,
Skriv op dit Lives Dage,
Se til, at du kan sandse ret
Og tænke lidt tilbage!
Hvad har du hjort de mange Aar,
Du har i Verden levet?
Tænk, sikre Sjæl, at Alting staar
I Guds Register skrevet!

2 Vel løber Tiden hastig hen,
Og bliver evig borte,
Men det vil komme vist igjen,
Hvad du i Tiden gjorde,
Naar Gud engang til Dommen vil
Den ganske Verden sanke,
Og der skal nøie svares til
Hver Gjerning, Ord og Tanke.

3 Hvor mangt et slemt og daarligt Ord
I lystig Samling vanker,
Der siden bliver Spyd og Mord
I de Fordømtes Tanker!
Hvo gruer ei at tænke paa
De mange skygge Vander,
Hvormed de Store og de Smaa
hvert andet Ord beblander!

4 Hvor skjules Mangens Svig og List
I Hjertets fule Gjemme,
Og gamle Lysters onde Gnist,
Som Ingen kan fornemme!
Da tænker du, det er forglemt,
Den Sag har ingen Fare;
Men Gud har vist sin Dag bestemt,
Som sligt skal aabenbare.

5 Det blev for langt at melde om
Den synlig' Syndens Mængde,
Som man, til Trods for Vredens Dom
Og Evighedens Længde,
Til Guds Fortørnelse begaar,
Og ei een Gang vil vide,
At alle Uomvendte faar
Til evig Tid at lide.

6 O sikre Sjæl, som lever da
I Verdens sidste Ende,
Der færdig staar med Sodoma
Hvert Øieblik at brænde,
Du, som har drevet Tiden hen
I mange slemme Synder,
Og muligt nu med dem igjen
Din Levedag begynder!

7 Betænk, betænk, hvor hastig gik
De andre Naadedage!
Hvad om der ei var Øieblik
Nu mer for dig tilbage!
Og er der skjønt en liden Stund
Endnu for dig ivente,
Saa tænk, du har saa stort et Pund,
Og end slet ingen Rente!

8 Fald ned med ydmyg Hjertens Bod
For Naadens Stol og Throne,
Og bed, at Gud for Jesu Blod
Vil lade sig forsone,
At du Herefter bedre maa
Din Naadetid anvende,
Og ved dit Lives Aften saa
En sød og salig Ende!

Text Information
First Line: Kom, Hjerte, tag dit Regnebret
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Niende Søndag efter Trinitatis; Ninth Sunday after Trinity Sunday; Loven (3 more...)
Notes: Mel. Jeg beder dig, min Herre og Gud; Author/Translator from index: Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us