1 Jesus Christ, vor Frelser kjære,
Strassen for os vilde bære,
Med sin Pine og sin Død
Han os frelste fra Helveds Nød.

2 At vi mindes det med Glæde,
Gav han os sit Kjød at æde
Skjult i Brødet, og sit Blod
Han os rækker i Vinen god.

3 Hvo til Guds Bord hen vil træde,
Maa sig dertil vel berede;
Hvo uværdig dertil gaar,
Han for Livet kun Døden faar.

4 Du skal Gud, din Fader, prise,
At han vil dig saa bespise,
For din Syndeskyld og Straf
Hani Døden sin Søn hengav.

5 Tro, ot tvivl saa ingenlunde,
At til Syge, ei til Sunde
Jesus rækker denne Mad,
Han vil Sørgende gjøre glad.

6 Slig Barmhjertighed og Naade
Hjertet søger, stedt i Vaade,
Er du karsk, gaa ei derhen,
At ei værre dig hændes end.

7 Selv han siger: Kom du Arme,
Jeg mod dig mig vil forbarme,
Karske trænge ikke til
Hjælpen, som Lægen yde vil.

8 Kunde selv du dig forløse,
Hvi mit Blod før dig udøse?
Dette Bord er ei for dig,
Kan du hjælpe dig uden mig.

9 Tror du fast af Hjertens Grunde
Og bekjender sandt med Munde,
Da er du fuldvel bered,
Æder, drikker til Salighed.

10 Frugten maa ei udeblive,
Næsten elske du i Live,
saa din Vandel Vidne bær'
Om din Naad', dig skjenket er.