1 Det snart forvist paa Tiden er,
At Krist Guds Søn, skal komme
I Skyerne med Engle-Ferd
Til Frelsig for de Fromme;
Stor Skræk skal være du forsand,
Naar al Ting smeltes bort i Brand,
Som Peder derom melder.

2 Basunen skal man høre gaa
Med Englers Raab og Stemmer,
De Døde skulle da opstaa
Med Legem og med Lemmer,
Som hver har havt i Verden her;
Men hvo enda i Live er,
Skal i en Hast forandres.

3 Dernæst de Bøger lades op,
Hvorinden staar beskrevet,
Hvad som enhver med Sjæl og Krop
Paa Jorden har bedrevet;
Der ingen da sin Skyld fragaar,
Samvittigheden alle slaar
Og hver sin Synd beviser.

4 O Ve da den, i syndig Id
Sit Levnet har forkæret,
Og ikke her i Naadens Tid
Guds Ord og Lemmer æret!
Den meget ilde da bestaar,
Til Helvede med Satan gaar
Fra Gud til evig Plage,

5 O Jesu, hjælp i samme Stund
Alt for din Død og Pine,
Drag mig herud af Syndens Bund,
Og set mig der blandt Dine!
Derpaa jeg tror og Tvil er bær,
Thi du selv, min Gjenløser kjær,
Har al min Skyld betalet.

6 Bær derfor du min Talsmand god,
Min Synd mig ei tilregne,
Og rens mig med dit dyre Blod,
Din Værdskyld mig tilegne,
At jeg samt alle Kristne maa
I Himmelen med dig indgaa
Til Gud i evig Glæde!

7 O Jesu, for din bitre Død
Og for din Angst og Smerte,
Hjælp mig udi min sidste Nød,
Giv Troen i mit Hjerte,
At jeg herfra maa skilles saa,
Jeg Salighed maa hisset faa
Hos dig i Himmerige!

8 Hvi tøvrer du, Herre Jesu kjær,
At komme hid til Dommen,
De sande Kristne plages her
Og vente paa din Kommen!
Kom dog, kom dog, o Dommer blid,
Gjær Ende paa al syndig Id
Og paa al Jammer! Amen.