1 O store Gud, din Kjærlighed
Jeg aldrig nok kan skatte,
Det Rigdoms Dyb jeg ikke veed
Med al min Sans at fatte,
Hvordan du elskte Verden saa,
Din Søn du vilde give,
At hver, kom tror paa hannem, maa
I Himlen salig blive.

2 Du, søde Jesu, tog dig paa
Udi Guds Raad at ville
For Verdens Synd i Borgen gaa,
Din Fader at formilde,
Saa al den Skyld og Straf og Bod,
Gud vilde os tilregne,
Du paa dit eget Regnskab lod
Til fuld Betaling tegne.

3 Saa har du med in Pine vendt
Fra os al Helveds Vaade,
Og for os ved dit Blod fortjent
Barmhjertighed og Naade,
Som hen til alle strækker sig,
Der vil fra Synden vende,
Og udi Troen favne dig
Til deres sidste Ende.

4 Min Sjæl, vær derfor frisk og fro,
Bliv fuld af Himmel-Glæde!
Du kan i fuld Tillid og Tro
Nu for Guds Aasyn træde;
Thi Jesus Kristus ved sit Blod
Har Fred med ham oprettet,
Og i den dyrebare Flod
Er al din Synd afvættet.

5 Lad Død og Djævel grunde paa,
Hvor de mig kan ombringe,
Min Jesus skal imod dem staa,
De skal mig aldrig tvinge;
Thi Døden haver mit sin Brod,
Og Ormens trædske Hoved Ved
Kvindens Sæd er undertraad,
Som Gud selv havde lovet.

6 Ved Kristi Død og ved hans Aand
Jeg Synden vil affige,
Og Verdens Vellyst ved hans Haand
Og store Kraft bekrige;
Og taber jeg end tidt mit Slag,
Jeg bør dog ei forsage,
Jeg vinder dog, fordi min Sag
Sig Jesus vil paatage.

7 Saa skal da Jesus dybe Saar,
Hans Marter, Død og Pine
Beskytte mig, ihvor jeg gaar;
Jeg skal i Graven trine
Med stadigt Haab, at se forsandt
Min Gud paa Ærens Throne,
Og takke Jesum, som der vandt
Mit Livsens dyre Krone.