1 Velsignet vær, o Jesu Krist!
Din Død har reddet mangen,
Du blev den rette Samson vist,
Som slog den, dig tog fangen;
Du bar paa dine Skuldre bort
Den Dødsens Port,
Og er uskadt udgangen.

2 Af Korset død du toges ned,
Og blev i Jorden Graven,
Du tog dit stille Leiested
Blandt Urterne i Haven,
Hvorved du blev Guds grønne Kvist,
Som blomstred vist
Med evigt Liv begaven.

3 Tak, Jesu, som mit Leiested
Vil med din Hvile pryde!
Jeg skal en hellig Rolighed
For din Skyld engang nyde;
Naar jeg skal lægge mine Been
Blandt Tov og Steen,
Hvo tør min Søvn da bryde?

4 Saa glad som jeg til Senge gaar,
Naar jeg er træt af Møie.
Saa glad jeg og min Grav attraar,
Naar Gud vil Stunden føie,
At lude saa mit Hoved ned
I Herrens Fred
Med et tillukket Øie

5 Med dig skal da mit Legems Meen
I Graven lukkes inde,
Jeg skal opreises klar og reen,
Al meen skal fuldt forsvinde,
Den skal som Røg og Rusk forgaa,
Jeg skal opstaa,
Et bedre Land at finde.