1 O hjertekjære Jesu Krist,
Som frelste os fra Satans List!
Du som et fromt, uskyldigt Lam
Leed Hjertens Angst og Verdens Skam,
Og endelig ned Korsets Død
Forløste mig fra evig Nød.

2 Jeg takker dig af Hjertens Grund
For Pinen din saa mangelund,
Og beder dig ydmygelig,
Du til min Synd forlade mig,
For hvilken du, o Jesu sød,
Er slagen, saaregjort til Død!

3 Lad, sødeste Immanuel,
Din Død ei spildes paa min Sjæl!
Din Dødsens Kamp o blodig Sved
Lad komme mig til Salighed,
Dit Fængsel og de haarde Baand
Fri mig af mine Fienders Haand!

4 Din blodig Ryg, de Torner Nag,
Ja Spyt og Spot og Hug og Slag,
Dit tunge Kors, din haarde Død
Lad trøste mig i Dødsens Nød,
At Sjælen udaf dine Saar
En Lægedom mod Synden faar.

5 Lad mig betænke al min Tid
Din Død, og takke dig med Flid!
Din Værdskyld lad husvale mig,
At du mig frelste naadelig
Fra Synd, Død Djævel, Helveds Ild
Til Himmerigets Glæde mild!

6 Og naar den Time kommer da,
At Sjælen her skal skilles fra,
Da staa med mig, o Jesu Krist,
Og vogt mig vel for Fiendens List,
At han med al sin Vold og Svig
Ei noget skal formaa mod mig!

7 Jeg er din Arv og Eiendom,
Som du har søgt saa saare om,
Du haver kjøbt mig med dit Blod,
Som du paa Korset flyde lod;
Thi kan du ei forlade mig,
Al min Fortrøstning staar til dig!

8 Jeg dig befaler, Jesu sød,
Min Sjæl i Vold i Liv og Død;
Tag den din Eiendom i Agt
Mod Helvedes og Satans Magt!
Nu renset ved dit Blod saa rød
Annam du den udi dit Skjød!

9 At frelst fra denne Jammerdal
Den lukkes ind i Himlens Sal,
Bered for de Udvaltes Kor
I Ære, Glans og Glædes stor,
Hvor Gud jeg evig skue skal
Og takke blandt Guds Børne-Tal.