1 Kjæmp alvorlig nu, Guds Naade
Søger at forbedre dig,
At din Aand sig lader raade,
Og fra Jorden letter sig!

2 Kjæmp, thi Livest Port er snæver,
Og den rette Vei er smal,
Lad os trænges, vi oplever
Siden Himmeriges Sal!

3 Kjæmp i hellig Ivers Lue,
Lad de første Kjærlighed
Gjøre dig af denne Tue
Som en Fugl til Flugt bered!

4 Kjæmp med Bønnens Seier-Vaaben,
Og lad Himlen Dag og Nat
Ingen Stilstand for din Raaben,
Før du faar din Jesum fat!

5 Har du da igjennemkjæmpet
Til din Perle og Klenod,
Tænk ei, nu er al Ting dæmpet,
Men bliv ved at holde Fod!

6 Forarbeid med Frygt og Bæven
Sjælens dyre Salighed,
Jevn er Verden aldrig bleven,
Hav et Øie paa hvert Fjed!

7 Ingen Ting formaar at vriste
Kronen af en løftet Haand,
For Bestandighed maa briste
Alle helvedspundne Baand.

8 Hold din Attraa aldrig aaben
Efter Verdens Lyste-Krog,
Hald dig Nat og Dag i Vaaben,
Thi din Fiende er saa klog!

9 Hold din Vilje hart i Tømme,
Giv ei Kjødet Raaderum,
At ei Naadens Lys skal rømme
For de onde Lysters Skum!

10 Slipper Kjødet ud af Skranker,
Straks ei Sjælen vild og stolt,
Hjertet mister Troens Anker
Brystet bliver isekoldt.

11 Troskab, er den ellers ægte,
Gjør med Synden aldrig Fred,
Vil paa Adam aldrig slægte,
Men ham daglig støde ned.

12 Troksab, er den ellers ægte,
Holder sig i Kristi Spor,
Altid færdig til at fegte
Mod den Ondes Magt og Mord.

13 Troskab, er den ellers ægte,
Drager si fra Verden leed,
Vil sig gjerne selv fornegte,
For at naa sit Himmel-Meed.

14 Agter dette, I som fegte
Trænger hver Dag bedre frem
Med en Troskab, som er ægte,
Til det glade Himmel-Hjem!