225. Er Gud for mig, saa træde

1 Er Gud for mig, saa træde
Mig hvad der vil imod,
Jeg kan i Bønnens Glæde
Det felde under Fod;
Vil Gud mig gjerne høre,
Har Faderen mig kjær,
Hvad kan mig Satan gjøre
Med al sin Helvedhær?

2 Det kan jeg trøstlig sige,
Det tror jeg fast og veed,
At Gud i Himmerige
Er ikke mere vred;
Hans Kjærlighed mig følger,
Hvor jeg gaar ud og ind,
Og dæmper alle Bølger,
Som bruse mod mit Sind.

3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger,
Er Kristus og hans Død,
I Jesu Pines Skygger
Er Sjælens Hvile sød;
Der har jeg fundet Livet,
Selv er jeg intet værd,
Hvad Jesus mig har givet,
Gjør mig for Gud saa kjær.

4 Min Jesus er min Ære,
Han gjør mig fagr og sin,
Men vilde han ei være
Den milde Frelser min,
Da turde jeg og kunde
For Himlen ei bestaa,
Jeg sank med Et til Grunde
I Vredens dybe Aa.

5 Han, han har reent udslettet
Alt, hvad mig var imod;
Men Syndeskyld aftvættet
Med sit uskyldig' Blod;
Til ham i Troen kommen,
Et freidigt Mod jeg faar,
Og frygter ei for Dommen,
Som over Synden gaar.

6 Hans Aand er i mit Hjerte,
Og styrer selv mit Sind,
For driver al min Smerte,
Og bringer Lys derind,
Befester der sit Rige
Og Naadens sterke Pagt,
At jeg kan Abba skrige
Af ganske Sjæle-Magt.

7 Naar Frygt og Fare pukke
I Sorgens mørke Stand,
Da virker Aanden Sukke,
Som ei udsiges kan,
Som Munden ei kan finde,
Og ingen Sans forstaa,
Kan Gud dog overvinde,
Som ser sin Lyst derpaa.

8 Hans Aand til Sjælen taler
Saa mangt et Trøstens Ord,
Hvorledes Gud husvaler
Og hjælper, den, som tror;
Hvor sødt er Himmerige
Gud Sine har bered,
Hvor godt det er at stige
Nu snart derind i Fred.

9 Der er for Guds Udvalte
Den Rigdom, som bestaar,
Lad mig kun dø og falde,
Min Himmel ei forgaar;
Skal jeg med Taarer væde
Min Vei i Verdens Land,
Min Jesu Lys og Glæde
Det alt forsøde kan.

10 Lad hele Verden briste,
Min Jesus er ved Magt,
Hvo vil hans Haand opvriste
Og bryde Himlens Pagt?
Ei Hunger, Sværd og Lue,
Ei Pine, Ve og Værk
Fra Jesu mig skal true,
Det Baand er alt for sterkt.

11 Ei Englekraft og Evne,
Ei Fyrstendømmes Magt,
Ei hvad man veed at nævne
Af Skjændsel og Foragt,
Ei Stort og ei det Ringe,
Ei Skade eller Gavn,
Ei nogen Ting skal tvinge
Mig ud af Jesu Favn.

12 Mit Hjerte lystig springer
I Salighedens Trin,
Og Frydesangen klinger
Ved Naadens blide Skin;
Den Sol, som Sjælen fryder,
Min Jesus, straaler frem,
Og al min Sang den tyder,
At Himlen er mit Hjem.

Text Information
First Line: Er Gud for mig, saa træde
Author: P. Gerhardt
Translator: Brorson
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag: Til Høimesse; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day: High Mass; I Nød og Fare (15 more...)
Notes: Som: Mig hjertelig nu længes (Nr. 618)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us