1 Jesus! naar jeg Synet ned
I de dybe Grunde sænker,
Paa din store Kjærlighed
Til mig, arme Synder, tænker,
O, da bliver jeg saa glad,
Som jeg snart i Himlen sad.

2 Lammet være Pris og Magt,
Som sig lod for Synden slagte,
At oprette Naadens Pagt,
Som en evig Frelse bragte!
Den jeg udi Daaben faar,
Og med Jesu Barnekaar.

3 Helvede, i Lænker lagt,
Kan sig over mig ei glæde,
Og den onde Verdens Magt
Vil jeg under Fødder træde,
Ja ved Jesu Kraft det sker,
At jeg kun al Døden leer.

4 Tordner det paa Sinai
Over alle Syndeslaver,
Jeg i Jesu Krist er fri;
Alt det, som han vundet haver,
Det er mig af Gud tilkjendt,
Som jeg selv det havde tjent.

5 Han, som Naade til mig vandt,
Lystes i min Sjæl at blive,
Og til sikkert Feste-Pant
Mig sin Heligaand vil give;
Gud has mig i Hjertet bor,
Gjør det til sit Temple-Kor.

6 Driv da fra mig alt det Skum,
Som mit Hjerte vil besvære,
Lad dit Evangelium,
Daab og Nadver mig livnære,
At jeg derved Styrke faar,
Fast hos Gud i Naaden staar!