1 Jeg takker Gud, min kristen Tro
Den er saa kjært et Stykke,
Al Tid, jeg skal i Verden bo,
Den er mit Hjertes Smykke,
Og gjemt som Arveguld i Skrin,
Til selv han kommer, Herren min,
Da lyser op min Lykke!

2 Thi den, som paa gud Fader tror,
Han frygter ingen Fare,
Han veed, han faar sit Brød paa Bord,
Gud vil ham vel bevare,
Han ejer Trøst i al sin Nød,
Og Hjælp i Usseldom og Død;
De Tider rinde snare.

3 Og den, som ret paa Kristum tror,
Han er Guds Barn det kjære,
Har Syndsforladelse og bor
Med Fred, hvor det skal være,
Mod sine Brødre er han mild,
Og vil for dem, som fare vild,
En Hjælper gjerne være

4 Og Troen paa Gud Helligaand
Hun trøster den, som strider,
Hun veed, at Satans Magt og Baand
Skal brydes dog omsider,
Og at i os Guds Riges Sag
Fuldkommes skal til Kristi Dag,
Saa frem med Gud det skrider.

5 Saa gaa Guds Børn til Paradis,
Det er en Vei saa vakker,
Der synger Himlens Hær Guds Pris,
Og lover ham og takker,
Med dem vil vi af Hjertens Grund
Paa Reisen takke al den Stund,
Helft nu mod Aften lakker.