1 Jesu, din Ihukommelse
Mon Glæde sød i Hjertet te,
Men sødere end alt dog er
Du selv naar du er hos os her.

2 Saa glædelig ei synges Sang,
Og intet Ord saa liflig klang,
Saa sødt her intet tænkes kan
Som Jesus, den Guds Søn og Mand.

3 Du deres Haab, som gjøre Bod,
Hvor er du dem, dig søge, god,
De sørgende et Naadens Pant,
Hvor salig den, som ret dig fandt!

4 O Jesu, sødest Hjertens Trøst,
Livskilde Sjælens Lys og Lyst,
Som anden Lyst ei nær kan naa,
Og al Attraa mon overgaa!

5 Ei Mund det mæle kan paa Jord,
Der findes ei saa fagre Ord,
Kun den, som prøvet har, han veed
Om Jesu søde Kjærlighed.

6 Jeg søger Jesum Dag og Nat,
Og leder efter ham, min Skat,
I Eenrum og i Sammenvær
Jeg søger ham, som jeg har kjær.

7 O Jesu, Konge underfuld
Og Seiervinder, vær os huld,
Som gaar og længes efter dig
Hver Dag og Stund saa inderlig.

8 Bliv hos os altid, Herre kjær,
Oplys os du som Lyset er,
Driv Synde-Mørket af vort Sind,
Fyld Verden al med Klarhed din!

9 Naar du vor Sjæl besøger blid,
Da skinner Sandhed sød og frid,
Da slukkes Verdens Lyster ud,
Da brænder Kjærlighed til Gud.

10 Jesu, den Kjærlighed du bær,
Den stærkere end Døden er,
Thi gav du hen, o Jesu min,
Dit Hjerteblod for Bruden din.

11 Saa kjender Jesum alle Mand,
Og søger ham med Længsel sand,
Hans Kjærlighed at vælge ud,
I Aanden brændende for Gud!

12 Elsk ham, som Eder elskte saa,
Gjør ham igjen, hvad I formaa,
Med gode Løfter fra ham gak,
Velsigner ham og siger Tak.

13 O himmelske Miskundheds Mand,
Du livsens Haab i Dødens Land,
Du Naade-Kilde fuld af Trøst,
Du søde Glæde i mit Bryst!

14 Jeg taler med uværdig Mund,
Men tie kan jeg ingenlund,
Min Kjærlighed den tvinger mig
For Hjertet er saa fuldt af dig.

15 Med dem, dig smage, saa det sker,
De længes altid efter meer,
Du aldrig dem af Minde gaar,
Til dig al deres Attraa staar.

16 Jesu, Guds Engles søde Kvad,
I Øret Sang, som gjør En glad,
I Munden Honning underlig,
I Hjertet Dug af Himmerig!

17 Min Hu staar altid efter dig,
O Jesu min, kom vist til mig!
Naar vil du gjøre mig saa glad?
Mæt mig med dig, det er min Mad!

18 Her gaar jeg syg af stor Attraa,
Kan jeg et venligt Øie faa,
Det drypper Honning i mit Saar,
Jeg lives op og styrket staar.

19 Jesu, den Hjertens Skat, jeg veed,
Jesu, du himmelsk Yndighed,
Og Godhed ubegribelig,
Din Kjærlighed har tvunget mig!

20 Dig, Jesu, har jeg valgt mig ud,
Jeg være vil din Hjertens Brud,
Bort fra mig selv jeg gjerne dør,
Og lever dig, som det sig bør.

21 O Jesu, op dit Hjerte luk,
Og lyt til mine Længsels Suk,
Saa inderlig med Graad paa Kind
jeg raaber: Jesu, Jesu min!

22 Ja, hvor jeg am i Verden gaar,
Min Hu til Jesum ene staar;
Hvor blev jeg glad, der jeg ham fandt,
Som Dug for Solen Sorgen svandt!

23 Da, hvilke Kys og Favnetag!
Da hvilken Sjælens Høitidsdag!
Med Kristo at forbindes saa!
Giv Gud, vi aldrig stilles maa!

24 Hvad jeg har søgt, da er det seet,
Hvad jeg har ønsket, det er skeet,
Hvad er jeg fuld af Jesu Lyst,
Hvad brænder Hjertet i mit Bryst!

25 Den Kjærlighed og Aandens Glød,
Hvor den er sterk, hvor den er sød!
Den kjølner ei og dør ei bort,
Men øker paa og brænder fort.

26 O søde Ild, som brænder her!
O hellig Længsel, som jeg bær!
O salig Styrkestund at faa,
Guds Søn at kunne elske saa!

27 Jesu, sød af Maria Mø,
Vor Glæde al paa Verdens Ø!
Pris være dig, o Herre min!
Drag alle Hjerter til dig ind!

28 Jesu, Retfærdighedens Sol,
Den evig satte Naadestol,
Hvor elskelig du for os staar,
Dein ¥nde alting overgaar!

29 Du Glædens Kilde, Naadens Hav,
Du alle mine sorgers Grav,
Min Ros, som ene gjælde kan,
O Jesu Verdens Frelsermand!

30 O kom, o kom min Konge prud,
Du Herlighedens store Gud,
Tænd op dit Lys i Sjælen snart!
Min Ventestud har længe var't.