1 Sørger ei for dem, som sove
Med Guds Fred i Gravens Skjød!
De paa ny skal Herren love,
Takke høit for Hvile sød,
Ja for Seier over Døden,
Ungdoms-Liv i Morgenrøden,
Høitids-Ferd ad Himmel-Vei
Til den Sal, som synker ei.

2 Selv han har os aabenbaret
Til de ømme Hjerters Trøst,
At, naar han i Sky forklaret
Skrider frem med Torden-Røst,
Først han, som Basunen gjaller,
Gravens Folk til Lyset kalder,
Vinker saa fra Mark og By
Alle Sine op i Sky.

3 Kristne! hvilken Morgenrøde,
Mange mørke Timer værd,
Naar vi, Levende og Døde,
Mødes med vor Herre kjær,
Skal i Himlens Glans og Ære
Evig hos vor Frelser være,
Love Gud med Engle-Røst!
Hugser, det er Herrens Trøst!