1 O Jesu, du er min!
Jeg vil og være din,
Se, Hjerte, Sjæl og Livet
Har jeg, min Gud, dig givet,
O, tag da ganske mig!
Gjør, hvad dig kan behage,
Af mig i mine Dage,
Til jeg dig bliver lig!

2 Min Attraa, Gud, du ser,
At jeg nu aldrig meer
Mit Kjød vil tro og høre,
Og ei dets Vilje gjøre,
Men at din Aand, dit Ord
Mit Liv og Lys skal være,
Og saa mig Stien lære
Til de Udvaltes Kor.

3 O Jesu, drag du mig,
At løbe efter dig,
Ak, lad din Haand oplette
Og løfte min den trætte,
Af Verden trykte Sjæl;
Riv selv de Baand i Stykker,
Som mig fra Himlen rykker
Og gjør til Jordens Træl!

4 Thi her er ingen ro
I denne Syndens Bø;
Dens Rigdom snart bortrinder,
Dens Herlighed forsvinder,
Og glæder ei min Aand!
Hvad Verden høiest skatter,
Det kvæler meer og matter,
End det fornøie kan.

5 Du, Jesu, er min Trøst,
Mit Hjertes bedste Lyst;
For Taarer, Angst og Møie,
Gi'r du mig evig Nøie
Og Herlighed for Brøst;
Men hvo sig Verden vælger
Og til dens Lyst sig sælger,
Han sig bedrager vist.

6 Jeg vil, i Hjertens Tro
Til dig, faa Sjæle-Ro,
Og mig fra dig ei vende
Indtil min sidste Ende.
Men paa dig fæste mig.
O Jesu, styrk mig Svage,
At ingen mig bedrage
Og skille maa fra dig!

7 Har jeg kun, Herre, dig,
Kan intet rokke mig;
Ei Jorden og dens Fagter,
Ei Himlen jeg da agter,
Maa jeg kun blive din,
Om Liv og Sjæl forsmægte,
Skal det mig ei anfegte,
Naar Jesus kun er min.