1 O Fader vor i Himmerig,
Som bad os leve broderlig,
Og dig md Flid at kalde paa,
Vor Bøn du gjerne høre saa;
Giv, at ei beder blot vor Mund,
Hjælp, at det gaar af Hjertens Grund!

2 Helliget vorde, Gud, dit Navn,
Dit Ord lab komme os til Gavn,
At vi maa leve kristelig,
Dit Navn til Pris evindelig,
Giv Lærdom reen, vær Ordets Tolk,
Vend om, vend om dit arme Folk!

3 Dit Rige komme til os hid,
Og glæde os til evig Tid;
Din Helligaand lad hos os bo
Med sine Gaver, Trøst og Tro;
Slaa ned al Djævlens Magt og Vold,
Din Kirke staa i godt Behold!

4 Din Vilje ske paa Jorderig,
Alt som den er i Himmerig;
Og skjænkes os en modgangs Skaal,
Giv Lydighed og Trøst og Taal;
Tving Kjødets Lust og ond Begjær
Med alt, som mod din Vilje er!

5 Giv os idag vort daglig Brød,
Med al vor Tarv til Livsens Nød;
Fri os fra Ufred, Tvist og Strid,
Fra Sygdom og den dyre Tid,
Lad Fred og gode Dage staa,
Al Gjerrighedens Sorg forgaa!

6 Og al vor Skyld forlad os her,
At den os ei bedrøver meer,
Som vore Skyldnere vi vil
Af Hjertet gjerne give til;
Gjør os til Venskab vel bered
I broderlig Samdrægtighed!

7 Naar vi og fristes, lad os staa,
At Satan os ei sange maa,
Til hvilken Kant han komme kan;
Hælp os, at vi faa Overhaand
Med grundfast Tro imod hans List,
Dertil hjælp os, o Herre Krist!

8 Fra Ondt bevar os sammelund,
Thi Ondt er her hver Dag og Stund;
Fri os og fra den evig Død,
Og trøst os i vor sidste Nød,
Gjør Enden god, annam vor Aand,
O, Herre Jesu, i din Haand!

9 Amen, det er: ja, sandt og vist!
Dertil styrk Troen, Herre Krist!
At ingen Tvil vi derom bær,
Vi faa de Ting, vi bede her
Alt paa dit Ord, i Navnet dit,
Thi sige vi nu Amen frit.